Efter 173 år er det slut: Carlsberg siger stop

08/11/2020

Nicolai Busekist

Foto: Shutterstock
Carlsberg blev stiftet af J. C. Jacobsen i 1847. Det er nu 173 år siden. Siden dengang er noget af bryggeriets øl blev leveret af ølkuske. Men det kan nu være fortid.

Mest læste i dag

J. C. Jacobsen grundlagde Carlsberg i 1847. Eventyret tog sin start i Brolæggerstræde i Indre København, men rykkede sidenhen til Valby.

Siden den spæde start har hestevogne leveret bayersk øl til folket. Det vil sige, at man de sidste 173 år har kunne møde de prustende heste i de københavnske gader. Men nu kan det være fortid.

"I dag er en sorgens dag," fortæller bartender Una Helmer på Café Postgaarden på Frederiksberg, som har kontakt TV 2 Lorry.

Hun fortæller, at Carlsbergs kuske har fortalt, at de er blevet fyret:

"Vi er så heldig at have besøg fra Carlsbergs bryggerheste og deres kuske med jævne mellemrum. Men nu det slut. Kuskene har netop fortalt, at de er blevet fyret."

Samtidig giver hun udtryk for, at hun er ked af beslutningen, da det er en bid af den københavnes historie, der forsvinder:

"Det er et stykke af Københavns historie, der forsvinder og jeg ved, hvor populære de er. Alle elsker dem," fortæller Una Helmer til TV 2 Lorry.

Foto: Instagram

Kasper Elbjørn, der er pressechef hos Carlsberg, har bekræftet over for TV 2 Lorry, at Carlsbergs to sidste kuske har modtaget en varslet opsigelse.

Bryggerhestenes stald er beliggende i den gamle del af Carlsbergbyen i Valby. Denne bydel gennemgår i disse år stor forandring, og nu står stalden for tur.

Planen er ikke, at den skal nedlægges, men derimod blot renoveres. Det kræver dog, at hestene bliver omplaceret i mellemtiden. Af denne årsag var Carlsbergs oprindelig planer at opsige de to tilbageværende kuske, der dagligt varetager arbejdet omkring de fire heste, som Carlsberg har tilbage.

Vil finde løsning

Kasper Elbjørn fortæller over for TV 2 Lorry, at de endnu ikke ved, hvor hestene skal flyttes hen. Han understreger dog, at de arbejder med flere forskellige modeller, hvoraf flere modeller inkluderer, at kuskene følger med hestene.

De fire tilbageværende heste bruges fortsat til at levere øl til værtshuse og forretninger. I dag er det dog kun ved specielle lejligheder, at de bruges.

Carlsbergs to ølkuske, der nu forhåbentlig får lov til at beholde deres job, har begge varetaget arbejdet i mange år - begge to som fuldtidsjob.

Det er et krævende arbejde at være ølkusk for det store bryggeri. Når ikke de kører med hestevognene, bruges deres arbejdsdag i staldene omkring dyrene.

Anbefalet til dig