Efter overfald på Mette F.: Skal ikke afgive vidneforklaring

Af: Liva H.

|

04/07/2024

Nyheder
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Nu er der nye detaljer om retssagen

Lige nu læser andre også

Den 7. juni blev statsminister Mette Frederiksen overfaldet af en 39-årig polsk mand.

Selvom det nu er en måned siden hændelsen, er sagen stadig ikke afgjort, og manden bag den fysiske konfrontation har været varetægtsfængslet siden da.

Undervejs har der været forskellige meldinger om episoden: først blev det betegnet som et overfald, derefter blev det rapporteret, at statsministeren havde fået et piskesmæld, og nu beskrives det som et slag på armen, svarende til en 'lammer'.

Men nu er der altså kommet nye detaljer frem om den kommende retssag.

Det skriver Ekstra Bladet

Statsministeren skal nemlig ikke afgive vidneforklaring, når sagen om hendes overfald skal for retten ved Københavns Byret om en måneds tid.

Dette bekræfter specialanklager Anders Larsson fra anklagemyndigheden ved Københavns Politi. Han udtaler til Ekstra Bladet:

"På baggrund af det samlede bevismateriale i sagen er det vurderet, at det umiddelbart ikke er nødvendigt at indkalde Mette Frederiksen som vidne. Efter anklagemyndighedens opfattelse kan sagen belyses tilstrækkeligt med de vidner, der allerede er indkaldt."

Statsministerens oplevelse forbliver ukendt

At Mette Frederiksen ikke skal vidne betyder, at offentligheden ikke vil få indsigt i statsministerens personlige beretning om hændelsen, herunder detaljer om hvor hårdt der blev slået.

Statsministeriet har ikke ønsket at kommentere på, hvorfor Mette Frederiksen ikke ønsker at vidne.

Flere medier rapporterer dog, at livvagten, der var til stede den dag overfaldet skete, vil afgive forklaring. Derudover forventes sagen om overfaldet også at trække paralleller til andre forhold, som den 39-årige polske mand er tiltalt for, herunder flere tilfælde af blufærdighedskrænkelse. Det endnu ukendt om manden erkender sig skyldig i de andre forhold, men i overfaldet på Mette Frederiksen har den polske mand altså nægtet sig skyldig.

Potentiel straf ifølge loven

Ifølge TV2 er manden sigtet for at overtræde straffelovens § 119, der omhandler "vold mod tjenestemand i funktion".

Straffen kan variere afhængigt af sagens alvor og omstændighederne. Generelt indebærer denne paragraf, at personer, der udøver vold eller truer med vold mod offentlige ansatte, herunder politibetjente, fængselsbetjente, dommere, eller andre i udførelsen af deres tjeneste, kan straffes med bøde eller fængsel på op til 8 år.

Anbefalet til dig