En advokat, der hjælper rockere med at hvidvaske penge. Det lyder næsten som noget fra en amerikansk film, men det er faktisk sandt.
Den nyligt udgivne TV2-dokumentarserie 'Den sorte svane' kaster lys over, hvordan skumle kræfter fra underverdenen med støtte fra magtfulde individer i samfundets øvre lag kan hvidvaske millioner af kroner.
Denne serie giver et sjældent indblik i de komplekse netværk og metoder, der anvendes til at skjule ulovlige kapitalstrømme.
Det skriver Tv2
I mere end et år havde Lise Roulund en såkaldt 'klientkonto' til rådighed for Bandidos-rockere. Denne konto skulle hjælpe dem med at hvidvaske penge ved at flytte midler ind og ud fra svindelselskaber.
Denne løsning blev aktuel, da rockeren Fasar Abrar Raja tidligere havde fået lukket sin konto på grund af mistanke om svindel. Derfor havde han brug for en konto under et andet navn for at kunne fortsætte sin ulovlige forretning.
Netop denne metode viste sig at være langvarig og effektiv, da hun kendte afdelingsdirektøren i den bank, hun havde sine konti i. Han holdte, i følge hende, derfor en beskyttede hånd over hende.
Denne forklaring kom hun selv med under en samtale med TV2s muldvarp Amira Smajic, hvor hun blev optaget med skjult kamera.
Eksperter er rystet
Afsløringerne i programmet har chokeret flere eksperter. Lars Økjær Jørgensen, tidligere tilsynschef i Advokatrådet, kalder det for "noget af det vildeste" og tilføjer:
"Overtrædelserne er mange: Det strider imod god advokatskik, overtræder klientkontoreglerne, og der er en alvorlig risiko for, at hun medvirker til hvidvask. Og så får vi endda at vide, at hun har en kontakt i en bank, der beskytter hende. Det synes jeg simpelthen er utroligt."
Også Pernille Bigaard, advokat og ekspert i blandt andet insolvensret, er chokeret.
Hun forklarer, at penge, der kommer fra eller er relateret til hvidvask, kan udgøre en stor risiko for en advokat, der kan risikere at blive dømt for at medvirke til hvidvask.
Lise Roulund har ikke selv ønsket at deltage i et interview med TV2 for at give uddybende svar.
Hvad er en klientkonto?
Alle danske advokatfirmaer er forpligtede til at oprette en særlig konto, en såkaldt klientkonto, når de håndterer midler for deres klienter.
Denne konto bruges til at administrere klientens penge i forbindelse med aktiviteter som for eksempel etablering af virksomheder eller indestående af kapital.
Formålet med en klientkonto er at sikre, at klientens midler forbliver adskilt fra advokatfirmaets egne driftsmidler. Kun den pågældende advokat har beføjelse til at udføre transaktioner og administrere denne konto.