Nyheder24.dk
Forside Nyheder Flere ældre får glæde af ny lovændring: Giver flere penge...

Flere ældre får glæde af ny lovændring: Giver flere penge mellem hænderne

danske penge
Shutterstock.com

Lovændring sender flere penge i hænderne på ældre.

Lige nu læser andre

For mange danskere er det blevet sværere at få økonomien til at hænge sammen.

Priserne på dagligvarer, energi og boliglån er steget støt, og det mærkes i husholdningsbudgettet.

Derfor er det en kærkommen nyhed, når regningerne bliver bare lidt lavere – særligt når det kommer til skat.

Fra 2026 får seniorer en markant økonomisk håndsrækning, når beskæftigelsesfradraget hæves betydeligt og samtidig udvides til at gælde over en længere periode.

Det sker som en del af en politisk aftale mellem regeringen og Det Konservative Folkeparti.

Læs også

Fradraget stiger fra 6.100 til 37.000 kroner

Hvor fradraget tidligere kun udgjorde 6.100 kroner, bliver det i 2026 forhøjet til 37.000 kroner.

Samtidig får flere glæde af det, da perioden, hvor fradraget kan anvendes, udvides fra to til fem år før folkepensionsalderen.

Ifølge Søren Bech, skatteekspert i PwC, har det stor betydning for danskere, der nærmer sig pensionsalderen.

“Det har stor betydning for seniorers økonomi og skatteforhold,” siger han i en pressemeddelelse.

Det nye seniorfradrag kommer oven i det almindelige beskæftigelsesfradrag, som i 2026 lyder på op til 63.300 kroner.

Læs også

Det betyder, at mange ældre lønmodtagere kan se frem til en væsentlig lavere skatteregning i årene op til pensionen.

Flere fradrag kan kombineres

Ud over seniorfradraget findes der også særlige fradrag for enlige forsørgere.

Det betyder, at nogle personer vil kunne få beskæftigelsesfradrag for over 100.000 kroner årligt, afhængig af deres indkomst.

Fradragene beregnes automatisk og fremgår både af forskuds- og årsopgørelsen.

Lovændringen er endnu ikke vedtaget, men forventes at gå igennem i april 2026.

Læs også

Tiltaget skal gøre det mere attraktivt for seniorer at blive længere på arbejdsmarkedet – og give en reel økonomisk gevinst, når budgettet presses fra andre sider.

Ads by MGDK