Når livet nærmer sig sin afslutning, oplever flere bedemænd, at flere danskere ønsker at få spredt deres aske på havet, frem for de mere traditionelle valg såsom begravelse eller kremering.
Denne tendens åbner op for en helt særlig og ny mulighed.
Det skriver Tv2
En virksomhed i Aalborg har netop fået de sidste tilladelser på plads, så de ny kan tilbyde at sprede asken på en helt ny måde.
Med en specialbygget drone, kan 'Air funeral' nu tilbyde at spredes ud over havet.
"Det er en fantastisk glæde, det føles rigtigt, at være med til at gøre en forskel for de mennesker, der står i de her situationer", siger stifter og medejer, Jan Bertelsen.
Sådan opstod ideen
Idéen tog sin begyndelse, da Jan Bertelsen skulle opfylde sine forældres ønske om have deres aske spredt i havet ved Blokhus Strand.
De havde mange ældre venner, hvoraf nogle havde vanskeligt ved at bevæge sig. Udfordringen var, hvordan disse venner skulle kunne deltage i ceremonien på stranden og muligvis på en båd. Efter at have tænkt over det, indså Jan Bertelsen, at en drone kunne være løsningen.
En drone blev så specialbygget og tilpasset med et særligt stel, der sikrer, at urnen bliver hvor den skal, selv under flyvning. Dronen, der vejer omkring 25 kilo, flyver så urnen ca. 200 meter ud over havet, hvor asken så bliver frigivet.
Bedemand, Frank Hejslet, som prøvede denne metode for første gang, udtrykte, at på trods af at bedemandsbranchen traditionelt er ret konservativ med sorte rustvogne og tøj, så er der også plads til nyskabende idéer. Han værdsatte især, at pårørende kan opleve ceremonien fra stranden, måske endda mens de nyder en picnic.
Frank har flere bedemandsforretninger langs østkysten og bemærker en stigende interesse for ceremonier, hvor asken spredes på havet. Det gælder særligt for folk, der har haft en særlig tilknytning til havet.
I følge 'Air Funeral' har de allerede oplevet en stor interesse og er blevet taget rigtigt godt i mod.