Du har sikkert prøvet at have hovedpine før.
Det er en dunkende smerte i hovedet, der kan gøre det vanskeligt at fokusere og udføre daglige aktiviteter. Når man oplever hovedpine, er de almindelige råd ofte at huske at drikke væske og tage en Panodil for at lindre smerterne, så man hurtigt kan være 'godt kørende' igen.
Men situationen er anderledes, når det kommer til migræne.
Migræne er en langt mere intens og invaliderende form for hovedpine, der ofte forekommer i den ene side af hovedet og ledsages af yderligere symptomer. Årsagen til migræne, specielt migræne med aura, har længe været uklar, men nu har forskerne gjort et spændende og vigtigt opdagelse, der kan give svar på, hvad der forårsager denne invaliderende tilstand.
Det skriver skriver Københavns Universitet
Migræne påvirker omtrent 800.000 danskere og viser sig som en kraftig hovedpine, ofte på den ene side af hovedet. Cirka en fjerdedel af alle migrænepatienter oplever migræneanfald med aura, der indebærer kortvarige symptomer såsom synsforstyrrelser og føleforstyrrelser, som typisk indtræffer 5-60 minutter før selve hovedpinen begynder.
For nylig har forskere ved Københavns Universitet dog gjort nogle spændende observationer, der kan gøre en kæmpe forskel for fremtiden behandlingsmuligheder.
I et musestudie udført i samarbejde mellem Københavns Universitet, Rigshospitalet og Bispebjerg Hospital, har forskerne opdaget, hvordan proteiner, der frigives i hjernen efter en migræne med aura, transporteres via hjernevæsken til de nerver, der formidler smerte og kan udløse hovedpine.
Førsteforfatter på studiet, Martin Kaag Rasmussen, postdoc ved Center for Translational Neuromedicine, forklarer, at de nu har opdaget, hvordan proteinerne aktiverer en samling af sensoriske nervecellekroppe i bunden af kraniekassen, det såkaldte trigeminale ganglie, som har forbindelse til kraniets perifere sensoriske nervesystem. Med andre ord mangler trigeminus gangliet en barriere, der normalt forhindrer stoffer i at strømme frit i det perifere nervesystem. Konsekvensen heraf er, at stoffer i hjernen frit kan passere og på den måde aktivere smertefremkaldende nerver, hvilket resulterer i hovedpine.
Kan forklare migræne og andre tilstande
Ifølge seniorforsker og meddirektør for Center for Translational Neuromedicine ved Københavns Universitet, Maiken Nedergaard, kan dette resultat forklare, hvordan hjernen kommunikerer, og det gælder ikke kun for migræne, men også for andre typer hovedpinesygdomme. En vigtig ny indsigt fra studiet er også en mulig forklaring på, hvorfor migræne ofte er lokaliseret til kun den ene side af hovedet, et spørgsmål der tidligere har været ubesvaret.
Hvad er det perifere nervesystem?
Det perifere nervesystem inkluderer alle nerver, der formidler signaler mellem centralnervesystemet — hjernen og rygmarven — og kroppens eksterne dele som hud, organer og muskler. En del af dette nervesystem er det sensoriske nervesystem, som overfører informationer om sanseindtryk som berøring, kløe og smerte til hjernen. Dette system spiller en kritisk rolle i, hvordan vi opfatter og reagerer på vores fysiske miljø.
Sådan foregik studiet
Studiet, som konklusionerne er baseret på, blev foretaget på mus, men indeholdt reelle MR-scanninger af menneskers trigeminale ganglie, hvilket tyder på, at hjernens signalveje fungerer på samme måde mellem mennesker og mus.
Åbner op for nye behandlingsmuligheder
Forskerne har gennem en metode, der identificerer proteinindholdet i en specifik prøve, analyseret forskellige stoffer, der frigives under aurafasen før et migræneanfald. Ud af de 1425 proteiner, de fandt i cerebrospinalvæsken, var 11 procent af proteinernes koncentration ændret efter migræneanfaldet.
Det betyder, at det protein, der frigives, vil nå det trigeminale ganglie gennem den tidligere beskrevne signalvej, og derefter binde sig til en receptor på en smerteførende nerve, hvorefter nerven aktiveres, og et migræneanfald indtræffer.
CGPR er dog ikke et helt ukendt protein, da der tidligere har været kendt for at spille en rolle i forbindelse med migræne. Det er gennem det nye studie at man også har fundet en række andre proteiner, der umiddelbart også har en tilknytning til migræne og det giver potentielt nye mulighed for fremtidige behandlinger.
"Vores håb er, at de proteiner, vi har fundet udover CGRP, kan bruges til at udvikle nye forebyggende behandlinger for patienter, der ikke responderer på de nuværende CGRP-hæmmere. Næste skridt for os bliver at udpege de proteiner med mest potentiale for udvikling af medicin," siger Martin Kaag Rasmussen og tilføjer: "Vores mål er i første omgang at identificere de proteiner, der kan føre til en migrænefænotype. Derefter vil vi gå videre med provokationsstudier på mennesker, hvor man tester om et migræneanfald provokeres, hvis mennesker udsættes for et af de identificerede proteiner."
Dette studie tyder altså på, at det kan bane vejen for nye behandlingsmuligheder for en tilstand, der tidligere har haft mange ubesvarede spørgsmål og begrænsede behandlingsmuligheder.
