Nyheder24.dk
Forside Nyheder Forslag til nyt fradrag vækker opsigt: Op til 7.000 kroner...

Forslag til nyt fradrag vækker opsigt: Op til 7.000 kroner om året

Et nyt fradrag kan være på vej.

Lige nu læser andre

Regeringen har netop besluttet at fjerne afgiften på chokolade og slik, hvilket betyder, at det bliver billigere for os alle at købe søde sager.

God chokolade er godt, men det er altså ikke sundt at fylde indkøbskurven med slik og søde sager. Det er derimod sundt at cykle. Så hvorfor ikke bruge samme logik og gøre det billigere at vælge cyklen?

Det spørgsmål stiller Cyklistforbundet i en pressemeddelelse.

I dag belønner skattelovgivningen dem, der pendler med bil eller tog gennem ordninger som firmabilbeskatning og arbejdsgiverbetalte pendlerkort.

For cyklister findes der ingen tilsvarende skattemæssige fordele, og cyklistforbundet mener, at det er på tiden, at der bliver rettet op på det. 

Læs også

De har for nylig foreslået en ’Fri Cykel-ordning’ med et skattefradrag for firmacykler. Modellen er inspireret af den eksisterende ’Fri Bil-ordning’, hvor medarbejdere kan få stillet bil til rådighed og betaler skat af værdien. Tilsvarende ordninger findes allerede i Tyskland og i Sverige.  

Er din bilforsikring også alt for dyr? Få et tilbud af findforsikring her. (reklamelink)

Med ’Fri Cykel-ordningen’ foreslår forbundet et fradrag på op til 7.000 kroner om året for firmacykler samt mulighed for at tage arbejdscyklen med hjem uden ekstra beskatning – til en årlig statslig udgift på blot 50-60 millioner kroner.

Det er småpenge sammenlignet med de samfundsøkonomiske gevinster ved øget cykling, som er bedre sundhed, mindre trængsel og renere byluft. 

“Når politikerne nu vælger at spare danskerne for over to milliarder kroner om året i slik- og chokoladeafgift, kan vi vel også finde plads til et beskedent beløb, der fremmer grøn hverdag og motion?” spørger Cyklistforbundet retorisk og fortsætter:

“Skal det virkelig kun være billigere at vælge labre larver, vingummi og chokoladefrøer? Skal det ikke også være billigere at vælge cyklen?”

Ads by MGDK