I år er det skudår, og det betyder at kalenderen har en ekstra dag i februar måned - og den dag er i dag.
Det faktum betyder, at arbejdsåret teknisk set bliver forlænget med én dag, og at effekten på danskernes lønsedler variere afhængigt af ansættelsesforholdet.
Det skriver SE og HØR.
Christoffer Thomas Skov, der er vicedirektør for personalejura hos Dansk Industri, understreger, at kun timelønnede vil mærke en direkte økonomisk fordel af den ekstra dag:
"Du får selvfølgelig løn for den ekstra dag, hvis du er timelønnet. Timelønnede medarbejdere bliver aflønnet for de timer, de arbejder, og de vil derfor være berettiget til løn for arbejde den 29. februar, hvis de altså er på arbejde torsdag", udtaler han.
På den anden side vil ansatte med en fast månedsløn ikke opleve nogen ændring i deres indkomst, selvom de i princippet arbejder en ekstra dag.
Vicedirektøren bemærker, at det ikke er usædvanligt og sammenligner det med variationen i arbejdsdage på tværs af måneder forårsaget af helligdage og weekender:
"Hvis man kigger i en kalender, vil man se, at der er forskel på antallet af arbejdsdage i de enkelte måneder afhængigt af, hvordan weekender og helligdage fordeler sig. Og man får jo den samme løn i december, uanset hvordan jul og nytår er placeret", lyder det.
Lønforskellen vil primært kunne mærkes inden for brancher som produktion, transport og byggeri, hvor timeløn og akkordløn er mere udbredt, modsat kontorfunktionærer, der typisk får en fast månedsløn.
Skudsåret 2024 byder således på en lille finansiel bonus for nogle, mens det for andre blot tilføjer en ekstra dag til kalenderen uden lønmæssige følger.
