Er du én af de mange med et kørekort kategori B i lommen? Så skal du spidse ører.
Der er nemlig et nyt EU-direktiv på vej, som kan få betydning for, hvad du må køre - og det hele handler om vægt.
Reglerne, som i dag sætter en grænse på 3.500 kilo for køretøjets totalvægt, er under revision. Årsagen er den stigende vægt på især elbiler, som ofte vejer mere end traditionelle benzin- og dieselbiler.
Sådan skriver mediet Motor.
Vil du undgå p-afgifter?
Produkt
Navn
Pris
Forhandler




Nye grænse
Kørekortdirektivet blev præsenteret af EU-Kommissionen den 1. marts 2023.
Det indeholder blandt andet et forslag om at hæve vægtgrænsen for kategori B-kørekort til 4.250 kilo - dog kun for køretøjer, der kører på alternative brændstoffer som el og brint.
Ifølge forslaget skal ændringen gøre det lettere at anvende tungere, klimavenlige biler til almindelig persontransport, uden at det kræver lastbilkørekort.
Det har især været et problem i brancher som taxakørsel, hvor vægten af elbilens batteri hurtigt kan sende totalvægten over den nuværende grænse.
Implementeret i udlandet
Direktivet er endnu ikke vedtaget, men flere medlemslande er allerede begyndt at implementere dele af det.
Holland har for eksempel indført, at det er lovligt at køre elbiler med en totalvægt op til 4.250 kilo, såfremt føreren har haft kørekort i mindst to år.
Tidsplanen for implementering i de fleste øvrige EU-lande er stadig uklar.
For alle med kategori B-kørekort er det derfor værd at følge med. Ændringerne kan åbne for nye muligheder, især hvis fremtidens bil er elektrisk og tung i betrækket.