I stærk turbulens: Flygigant ramt af et utal af skandaler

Af: Liva H.

|

27/05/2024

Nyheder
Foto: X
Foto: X
Flygiganten Boeing befinder sig i så kraftig turbulens, at både flyene og omdømmet står på spil.

Lige nu læser andre også

Et gammelt citat fra Jan Hessner Backe lyder: Det er i faldet, du får dine vinger"

De må siges at være meget bogstaveligt, og tangerer til tragisk for luftfartsgiganten Boeing.

Skandalerne håber sig nemlig op, og der er i følge chefen for de amerikanske luftfartsmyndigheder lang vej endnu.

Det skriver Ekstra Bladet

Flyskræk er en udbredt frygt, og har man dén frygt, er det nok ikke et Boeing fly man skal sætte sig ind i.

Tidligere har man nemlig kunnet læse om, hvordan flere fly under flyvningen pludselig har mistet et vindue eller en nødudgang. Det er endda ikke mere end otte dage siden, at et Boeing-fly med 468 passagerer måtte nødlande på grund af en brand.

Flyselskabet er i de seneste måneder blevet ramt af den ene skandale efter den anden, og ifølge Mike Whitaker fra den amerikanske flyvemyndighed Federal Aviation Administration (FAA) er det en lang og stejl bakke, der skal bestiges.

90 dage til at vende skuden

I februar fik Boeing 90 dage til at udarbejde en detaljeret og gennemført plan for, hvordan de vil rette op på deres systematiske problemer med kvaliteten, samt et forbud mod at producere flere 737 MAX-fly, indtil der er sket væsentlige forbedringer.

Planen er lavet, men problemerne forsvinder ikke

De 90 dage, som Boeing fik, udløber i næste uge. Men ifølge Mike Whitaker fra FAA er problemerne ikke løst, selv når planen er afleveret.

"Det markerer ikke slutningen på processen. Det er kun begyndelsen, og der er stadig lang vej igen for Boeing, før de er der, hvor de skal være for at kunne producere sikre fly," siger han ifølge The Guardian.

Det er ikke nok at sige det rigtige

I løbet af de seneste 90 dage har FAA og Boeing arbejdet tæt sammen for at finde ud af, hvordan planen skal se ud, og hvilke tiltag der bør gøres for at sikre kvaliteten.

Men det er ikke nok blot at sige og skrive de rigtige ting. Det vigtigste i det forebyggende arbejde er at skabe en kultur, hvor medarbejderne, der producerer og kontrollerer flyene, kan råbe op, hvis de ser noget, der ikke er, som det skal være.

Derfor ligger der en masse arbejde internt for flygiganten for igen at kunne levere sikre og kvalitetsrigtige fly.

Anbefalet til dig