Julen er for alvor blevet skudt i gang hos et af Danmarks absolutte kendispar, nemlig Janni og Karsten Ree, der her i weekenden var til julefrokost med firmaet Ree Holding, som rigmanden selv ejer.
Det oplyser forsidefruen i et opslag på det sociale medie Instagram.
"Tidlig julefrokost med Ree Holding. Så er julen skudt igang," skriver Janni til et billede af parret.
På billedet kan man se Karsten, der her giver Janni et kindkys. Dog er der noget ved billedet, som mange af hendes 145.000 følgere undrer sig over. Karsten ses nemlig med et plaster - og det er ikke bare et lille diskret plaster, men et stort plaster lige midt i panden.
Over for Billed-Bladet forklarer hun nu, hvorfor han har et plaster på.
"Karsten har fået fjernet en skønhedsplet, som pludselig var vokset ud," fortæller hun til mediet.
Der er dermed ikke tale om noget alvorligt. Heldigvis.