Nyheder24.dk
Forside Nyheder Kæmpe dansk våbenplan skulle styrke Ukraine: Nu er der trist...

Kæmpe dansk våbenplan skulle styrke Ukraine: Nu er der trist nyt

Volodymyr Zelensky
European Commission / Shutterstock.com

Stort ukrainsk projekt i Danmark er ramt af alvorlige problemer

Der blev talt om dansk forsvarsstyrke, ukrainsk samarbejde og nye arbejdspladser, da planerne om en ukrainsk raketfabrik i Sønderjylland blev præsenteret med store armbevægelser sidste år.

Nu er virkeligheden blevet langt mere kompliceret.

Projektet i Vojens er nemlig blevet forsinket, efter den ukrainske våbenproducent Fire Point er blevet kædet sammen med en kæmpe korruptionssag i hjemlandet Ukraine. Det fortæller DR.

Virksomheden står bag produktionen af droner og missiler til Ukraines forsvar mod Rusland og skulle etablere en fabrik til raketbrændstof nær Flyvestation Skrydstrup.

Men nu erkender både Fire Point og Erhvervsstyrelsen, at tidsplanen er skredet.

Korruptionssag skaber uro

Den ukrainske avis Ukrajinska Pravda har den seneste tid koblet Fire Point til den enorme korruptionsefterforskning kendt som “Operation Midas”. Sagen beskrives som den største korruptionsskandale under præsident Volodymyr Zelenskyj.

Mistanken handler blandt andet om, at virksomheder skulle betale store summer for at sikre statslige kontrakter og undgå blokeringer af betalinger.

Fire Point afviser selv forbindelsen til sagen, men erkender samtidig, at den massive medieomtale har påvirket samarbejdet med Danmark.

“På grund af medieomtale og informationslandskabet den seneste tid rykker visse processer langsommere, end vi først forventede.”

Nye problemer i Vojens

Samtidig er der opstået praktiske problemer i Danmark. Planen var oprindeligt at bruge eksisterende bygninger i Vojens til produktionen af raketbrændstof. Men sikkerhedskravene viste sig at være langt mere omfattende end forventet.

Nu skal der i stedet opføres en helt ny bygning på området.

Projektet blev sidste år præsenteret som et vigtigt skridt i det dansk-ukrainske forsvarssamarbejde. Men lige nu er fremtiden for fabrikken langt mere usikker end først antaget.

Ads by MGDK