Det er ikke nogen hemmelighed, at flere danskere har haft problemer med at få enderne til at hænge sammen, særligt efter de voldsomt stigende priser på nødvendigheder som fødevarer.
De stigende fødevarepriser rammer danske forbrugere hårdt, og konsekvenserne mærkes direkte i husholdningsbudgetterne.
Prisstigningerne på dagligvarer har nu nået et rekordhøjt niveau.
Ifølge de nyeste tal fra Danmarks Statistik er fødevareprisindekset i juli steget til 133,7, som er det højeste niveau nogensinde, hvilket betyder, at priserne på fødevarer er 22 procent højere end i begyndelsen af 2022.
Det skriver Jyllands-Posten.
For de danske forbrugere betyder dette, at deres dagligvarebudget skal strækkes længere, mens indkøbsvognen bliver dyrere at fylde. "De voldsomme prisstigninger på dagligvarer lægger pres på økonomien i de store grupper af befolkningen, der endnu ikke har fået hævet deres lønninger eller ydelser i et omfang, der matcher prisstigningerne," siger Morten Bruun Pedersen, cheføkonom i Forbrugerrådet Tænk.
Det betyder, at mange danske husholdninger nu skal tage svære valg, når de står ved hylderne i Bilka, Rema 1000 eller et helt tredje sted.
Den økonomiske belastning skyldes ikke alene stigende råvarepriser, men også en række andre faktorer.
Ifølge Martin Kristian Brauer, cheføkonom i Landbrug & Fødevarer, har rentestigninger, lønstigninger samt klimaforandringer, der påvirker høstudbytterne, alle bidraget til de højere priser. "De regninger bliver sendt videre gennem værdikæden og ender i sidste ende hos forbrugerne," forklarer han.
For danske forbrugere betyder det, at der er udsigt til fortsatte prisstigninger, selvom tempoet forventes at aftage. Men den økonomiske virkelighed er stadig udfordrende, især for dem med begrænsede økonomiske ressourcer.
Klimaforandringerne, der påvirker globale og lokale høstforhold, kan yderligere forværre situationen og fastholde det høje prisniveau på fødevarer.
