Kaosset fortsætter: 134.000 passagerer rammes

Af: Thea Andersen

|

26/07/2022

Nyheder
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Flykaosset fortsætter.

Lige nu læser andre også

Mandag kom det frem, at fagforeningen Ver.di har opfordret 20.000 Lufthansa-medarbejdere til at gå i strejke, og nu er strejken blevet en realitet.

Det tyske flyselskab har netop meldt ud, at deres medarbejdere strejker fra i morgen til torsdag morgen, hvor de forventes at genoptage arbejdet.

Med en strejke kommer der naturligvis aflysninger, og her er ingen undtagelse.

Foreløbig har Københavns Lufthavn været nødt til at aflyse hele 12 afgange med flyselskabet onsdag. Det oplyser Københavns Lufthavns presseafdeling ifølge B.T.

"Lufthansa bliver nødt til at aflyse stort set alle planlagte fly i Frankfurt og München onsdag," lyder det i en udtalelse ifølge TV 2.

Ifølge selskabet vil det påvirke omkring 1000 fly og 134.000 passagerer, skriver mediet.

Dermed fortsætter flykaosset lidt endnu. Det er nemlig ikke mere en uge siden, at det blev bekræftet, at SAS-strejken, der stod på i to uger, er afsluttet.

Ifølge B.T. har fagforeningen Ver.di, der forhandler med Lufthansa på vegne af de nævnte medarbejdere, afvist selskabets første lønudspil.

Dog har de sagt god for, at forhandlingerne kan fortsætte i næsten uge. Helt konkret den 3. og 4. august.

Håbet med strejken er en lønstigning på 9,5 procent, som blandt andet skal få mindstelønnen hævet til 13 euro i timen, skriver Dagens.dk.

Næstformanden for Ver.di, Christine Behle, som også er forhandler for fagforeningen, har bedt Lufthansas passagerer om forståelse og har påpeget, at medarbejderne hos flyselskabet er i en ekstremt problematisk situation, som primært skyldes dårlig ledelse. 

Mest læste

Derfor gik grevinde Alexandra fra prins Joachim Grevinde Alexandra har ikke før sat ord på, hvad der medførte, at hun og prins Joachim blev skilt i 2005. I en kinesisk tv-dokumentar, der handler om grevinde Alexandra, har hun for første gang løftet sløret for, hvorfor kærligheden ikke holdt.
Mette Frederiksen 'shopper' hos Rema 1000, Netto m.fl. - men her vil hun ikke handle Mette Frederiksen er ikke kræsen, når det kommer til supermarkeder.

Anbefalet til dig