Sommerferien er ovre, og langt de fleste er vendt tilbage til hverdagen. Det samme gælder folkeskolen, hvor et nyt skoleår begynder for landets skoler. Men selvom ambitionerne er høje for landets elever, og de fleste udtaler, at de har fokus på god trivsel og inklusion, viser en undersøgelse en helt anden virkelighed, som rammer både politikere, lærere og forældre hårdt.
Nye tal fra uddannelsesstatistikken viser, at trivslen i folkeskolerne aldrig har været lavere. Det er en trist udvikling og en rekord, der slår igennem de 10 år, man har målt og fulgt denne udvikling.
Statistikken viser blandt andet, at mange elever ikke er glade for deres klasse, og at lærerne ikke formår at skabe ro og gode rammer for læring. Flere elever føler sig endda decideret utrygge, oplyser DR.
Denne udvikling kommer ikke som en overraskelse for Ulla Dyrløv, der er specialist i klinisk børnepsykologi. Hun har nemlig bud på, hvad der kan være årsagen til den stigende mistrivsel.
Først og fremmest peger hun på det politiske aspekt, som blandt andet omfatter skolereformen, fremdriftsreformen, uddannelsesparathedsvurderinger og inklusion, samt det faktum, at normeringerne er faldet. Imens virkeligheden langsomt gik op for politikerne, forsøgte de i desperation over de kritiske statistikker at trække tiltag tilbage, men undgik at indrømme, at det var resultatet af dårlige valg.
Siden alle de digitale løsninger er blevet integreret i undervisningen og i hjemmene, er Ulla overbevist om, at det også har en afgørende negativ effekt på børns koncentrationsevne. Ifølge Ulla betyder det, at hjernen hele tiden bliver fodret med ny spænding, da videoer ofte ikke varer mere end et halvt minut, og man hurtigt kan "swipe" videre til noget andet, hvis indholdet ikke fanger ens interesse.
Det er designet til at fastholde seerne, og børn har svært ved at løsrive sig fra skærmen. Bagsiden af medaljen er, at selvom visse ting bliver nemmere, går det ud over det sociale aspekt, som at spille spil med mor og far, lave mad sammen, tale om dagens oplevelser og hvordan man har det.
"Der bliver slækket på det, som jeg kalder social delagtighed, som indebærer at være med til at købe ind, hjælpe med at lave mad, vaske op eller gå tur med hunden - alle de helt almindelige dagligdags gøremål. Samtidig mister man også lysten til at undgå konflikter," fortæller Ulla til alt.dk og tilføjer, at denne sidste ting hænger sammen med de øvrige faktorer.
Mange forældre har nemlig en tendens til at slække på kravene i hjemmet, hvis de fornemmer, at deres barn er presset, og derfor lader de dem "slappe af". Dette fører ofte til, at børnene bliver fritaget fra de normale gøremål og i stedet ligger foran skærmen. Den manglende konfrontation gør, at de ikke længere føler sig som en del af fællesskabet og mister den sociale delagtighed, som Ulla kalder det.
Uanset om du genkender ovenstående, eller hvad din politiske overbevisning er, er det vigtigt at være opmærksom på dit barns trivsel. Ulla nævner, at det er vigtigt at holde øje med forandringer. Det kan nemlig afsløre, hvordan dit barn har det. Du bør derfor være opmærksom, hvis dit barn pludselig begynder at gøre ting, det ikke plejer: f.eks. at vågne ekstra tidligt eller have svært ved at falde i søvn.
Ifølge Styrelsen for Undervisning og Kvalitet kan elever i mistrivsel reagere på følgende måder:
Adfærdsmæssige tegn:
Aggressioner
Svært ved at kontrollere impulser
Svært ved at etablere sociale kontakter
Stort fravær i skolen
Svært ved at koncentrere sig
Deltager i mobberelaterede situationer
Har mange konflikter med andre børn
Opsøger uforholdsmæssigt meget voksenkontakt
Trækker sig fra andre børn og sociale fællesskaber
Psykiske tegn:
Tristhed
Føler sig misforstået
Svært ved at bearbejde følelser og impulser på en god måde
Ensomhed
Skyldfølelse
Angst og bekymring
Fysiske tegn:
Stor uro
Hovedpine
Mavepine og kvalme
Søvnbesvær
Appetitændringer
Kraftig reaktion på småskader
Hvis du oplever, at dit barn viser nogen af de ovenstående tegn, er det ifølge Ulla Dyrløv vigtigt at:
Vise dit barn, at du har styr på situationen, og at det trygt kan stole på dig, uanset om du selv er påvirket og bekymret over trivselssituationen.
Tage kontakt til skolen og bede om et møde med henblik på dit barns trivsel.
Fortælle dit barn, at du er opmærksom og kan fornemme, at det er svært lige nu.
Være ekstra opmærksom, nysgerrig og interesseret i, hvad der foregår i dit barns liv, og stille spørgsmål.
Være mere let og humoristisk end normalt for at skabe anledning til gode samtaler og vise, at du kan bære dit barns følelser og tanker.
