Når det gælder vores sundhed, spiller relationen til den praktiserende læge en mere afgørende rolle, end mange måske forestiller sig.
Et nyt dansk-svensk registerstudie har kastet lys over en udvikling, som kan få alvorlige konsekvenser for både patienter og samfundsøkonomien.
Ifølge undersøgelsen fra Syddansk Universitet oplever patienter med lav indkomst, kort uddannelse, arbejdsløshed eller anden etnisk baggrund oftere brud i deres tilknytning til almen praksis.
Det samme gælder for borgere med kroniske sygdomme samt beboere i Region Hovedstaden og Region Sjælland.
Det skriver Syddansk Universitet i en pressemeddelelse
Et lægeskift kan virke harmløst, men for mennesker med kroniske lidelser og sårbare livsvilkår kan det betyde tab af kontinuitet, mistet relation og i sidste ende nedsat kvalitet i behandlingen.
”Når patienter gentagne gange skifter lægepraksis, er det sandsynligt, at man ikke bare mister kontinuitet, men også vigtig viden, relation og ansvarlighed i behandlingen,” siger lektor og sundhedsøkonom Troels Kristensen.
Strukturelt problem
Studiet, som omfatter over 4,5 millioner danskere, viser, at især yngre voksne og patienter i hovedstadsområdet skifter læge oftere end andre.
Det peger på, at organiseringen af lægepraksis kan spille en afgørende rolle. Regionen med den mest stabile lægetilknytning er de såkaldte mellemkommuner – områder der hverken er storby eller land.
Særligt overraskende er det, at patienter med kroniske sygdomme, som man kunne forvente har brug for en tæt og vedvarende kontakt til lægen, også oplever hyppige skift.
”Vi havde forventet, at patienter med kronisk sygdom ville have en mere stabil tilknytning til deres praksis,” lyder det fra Kristensen, som samtidig efterlyser handling fra både politisk og administrativt hold.
Studiet peger på et strukturelt problem, der rækker langt ud over den enkelte patient.
