Kritikken hagler ned over Arla: De vil ikke oplyse vigtig information

Nyheder
Foto: Grand Warszawski / Shutterstock.com
Foto: Grand Warszawski / Shutterstock.com
Arla vil ikke ud med det.

Lige nu læser andre også

Har du hørt om aspartam før?

Hvis ikke - så er det et kunstigt sødemiddel, der ofte findes i alt fra light-sodavand til tyggegummi.

Aspartams sundhedsmæssige konsekvenser har været diskuteret i flere omgange, og i 2023 kaldte WHO stoffet for 'muligvis kræftfremkaldende', men ikke farligt.

Nu vækker stoffet igen opsigt - og denne gang er det i forbindelse med mejerigiganten Arla.

Sagen er den, at forbrugere er frustrerede over manglen på gennemsigtighed fra Arla, når det kommer til mængden af aspartam i deres produkter.

På trods af gentagne forespørgsler fra både journalister og eksperter, herunder B.T., nægter Arla at oplyse, hvor meget aspartam, der er i deres populære Cheasy-serie og andre produkter - og det har fået flere til at undre sig.

"Jeg synes faktisk, det er skræmmende, at de ikke vil ud med det," udtaler ernæringsekspert Stina Dannerfjord, der tidligere har opfordret til, at mængden af aspartam bliver en del af varedeklarationen.

Ifølge ekspertener det afgørende for forbrugernes sundhed at vide, hvor meget aspartam de indtager.

Da WHO kaldte stoffet for 'muligvis kræftfremkaldende' sidste år, fastslog de samtidig, at et dagligt indtag på op til 40 mg pr. kilo kropsvægt anses for at være sikkert – men hvordan kan man vide, om man når det niveau, når mængden af sødemidlet forbliver en hemmelighed?

Arla svarer på kritikken

I et skriftligt svar fra Arlas pressechef, Bjarke Munk Kamstrup, bliver det understreget, at virksomheden arbejder aktivt på at reducere sukkerindholdet i deres produkter.

Men han skriver ikke meget om aspartam:

"Sødestoffer bruges i produkter med reduceret eller ingen tilsat sukker. Mængderne er tilpas små til, at man skal voldsomt overstige det normale indtag af et givent produkt for at nærme sig grænseværdierne sat af WHO," lyder det fra pressechefen.

Arla understreger desuden, at de løbende holder øje med ny forskning inden for området.

Men er det godt nok? Det mener kritikerne ikke.

Selvom WHO’s grænseværdi svarer til, at en person på 60 kilo skal drikke omkring fire liter lightsodavand for at ramme det maksimale daglige indtag, så peger flere på, at gennemsigtighed er en nøglefaktor, når det handler om fødevaresikkerhed.

Det ser dog ikke ud til, at Arla har planer om at ændre deres tilgang.

Anbefalet til dig