I mere end 20 år har Lene Beier dannet par med sin mand Anders, og siden de mødtes, har de fået to sønner, Arthur og Otto.
I et interview med Femina indrømmer Lene, at der er aspekter af hendes kærlighedsrelation, hun fortryder.
Hun nævner særligt, hvordan egoistiske handlinger og utilstrækkeligt gennemtænkte beslutninger er blandt de ting hun fortryder mest og nævner yderligre nogle episoder, hun ikke bryder sig om.
Lene fortæller nemlig, at hun ofte fortryder skænderier, især når de involverer hendes nærmeste, som hendes børn, venner, familie eller Anders. :
"Jeg fortryder også tit skænderier. Jeg kan ikke lide at skændes med hverken venner, familie, Anders eller mine børn. Jeg hader, hvis jeg kommer til at råbe og hæve stemmen, eller hvis jeg bliver hidsig. Især da mine børn var mindre, og hvis de for eksempel løb hen over en vej, så man reagerer og råber helt vildt ad dem, fordi man er bange. Det bryder jeg mig ikke om, fortæller hun."
Hun påpeger her vigtigheden af at give hinanden frihed og lytte til hinandens drømme. Selvom Lene og Anders ikke nødvendigvis deler de samme drømme, er de gode til at diskutere dem og forfølge dem sammen. For Lene kan hun nemlig ikke være i en relation med jalousi, manglende selvironi og gavmildhed, både når det kommer til penge og hjælpsomhed.
Et centralt punkt for Lene er netop vigtigheden af at hjælpe andre, give gaver og være der for andre. Hun værdsætter også, når andre gør det samme for hende, og har svært ved at acceptere egoistisk adfærd.