Diskussionen om kønsopdeling i svømmehaller deler fortsat vandene.
Selvom regeringen har varslet en lovændring, som skal sikre ligestilling i svømmehaller, er det langt fra alle, der er overbeviste om dens effektivitet.
Danmarksdemokraterne frygter, at der fortsat vil være smuthuller, som kan fastholde kønsopdelt svømning.
Partiets ligestillingsordfører, Susie Jessen, er bekymret for, at lovændringen ikke får den ønskede effekt.
"Moderaterne har allerede nævnt dispensationsordninger, som kan betyde, at kønsopdelingen fortsætter. Det risikerer at udvande hele formålet med lovændringen," udtaler hun.
Det skriver TV 2.
En "udansk" praksis
Regeringen har længe kritiseret kønsopdelt svømning og kaldt det en praksis baseret på "mellemøstlige normer", der ikke hører hjemme i Danmark.
Med lovændringen justeres bekendtgørelsen i ligestillingsloven, så det ikke længere er muligt at ekskludere et køn fra svømmehallerne. Dog kan kønsopdelt undervisning og hold stadig tillades.
Ligestillingsminister Magnus Heunicke understregede vigtigheden af ændringen:
"Vi kan ikke gå på kompromis med noget så fundamentalt som ligestilling. Det er en kerneværdi i vores samfund."
Dispensationsordninger vækker bekymring
Men kritikere påpeger, at en formulering i pressemeddelelsen skaber usikkerhed. Her står det, at det "som udgangspunkt" ikke vil være tilladt at udelukke det ene køn fra faciliteterne.
Netop dette åbner ifølge Danmarksdemokraterne for undtagelser, der kan underminere lovens hensigt.
Moderaternes integrations- og udlændingeordfører, Mohammad Rona, afviser kritikken.
Han mener, at dispensationsordninger er nødvendige, for eksempel i situationer hvor kvinder på krisecentre har brug for private rammer.
Træder i kraft i 2026
Lovændringen forventes at træde i kraft i 2026, men debatten om dens konsekvenser er langt fra slut.
Om ændringen vil sætte en stopper for kønsopdelingen, eller om smuthuller vil tillade den at bestå, bliver først tydeligt, når loven implementeres.
