Nyheder24.dk
Forside Nyheder Mange danskere har dette kort i pungen: Nu virker det...

Mange danskere har dette kort i pungen: Nu virker det ikke længere

Mange danskere har dette kort i pungen: Nu virker det ikke længere

Fra i dag er det slut

Mange danskere har en pung fyldt med kort til hver deres formål.

Betalingskort, kørekort, sundhedskort, medlemskort og rejsekort har i årevis været en fast del af hverdagen.

Men nu bliver der ét kort mindre at holde styr på, når et af de mest brugte kort i den kollektive trafik forsvinder.

Mandag er nemlig sidste dag, hvor det velkendte blå rejsekort kan bruges.

Når kalenderen skifter til tirsdag, bliver kortet lukket permanent i hele landet, og rejsende skal i stedet benytte Rejsekort-appen eller et af de nye basiskort.

Det skriver Ekstra Bladet.

Sidste dag med det blå rejsekort

Udfasningen er sket gradvist. Allerede den 28. maj blev det fysiske rejsekort udfaset i Jylland og på Fyn, og nu gælder ændringen også resten af landet.

Den seneste måned har omkring 190.000 danskere fortsat benyttet det fysiske rejsekort.

Derfor har Rejsekort & Rejseplan fortsat fokus på at hjælpe de sidste brugere over på de nye løsninger.

“Vi ved, at nogle altid venter til sidst eller ikke har haft mulighed for det endnu.”

Har man en smartphone, kan man fremover benytte Rejsekort-appen.

Ønsker man fortsat en fysisk løsning, kan man vælge et personligt basiskort eller købe et anonymt basiskort.

Begge typer bruges ved de gule standere i den kollektive trafik.

Ifølge Rejsekort & Rejseplan har 3,3 millioner allerede taget appen i brug, mens omkring 185.000 har bestilt et basiskort.

Lukningen har skabt debat

Overgangen til de nye løsninger har ikke været uden kritik.

Tidligere på måneden blev Rejsekort & Rejseplan politianmeldt af Forbrugerombudsmanden.

Årsagen er en markedsføringskampagne, hvor selskabet ifølge ombudsmanden ikke tydeligt oplyste, at der fortsat ville være et fysisk alternativ til appen.

Forbrugerombudsmanden har modtaget mere end 35 klager fra forbrugere, som mener, at markedsføringen har været vildledende.

Rejsekort & Rejseplan afviser kritikken og fastholder, at selskabet hele tiden har været opmærksom på de rejsende, som ikke ønsker en digital løsning.

Fra tirsdag er det derfor slut med at tage det blå rejsekort op af pungen. Fremover bliver det enten mobilen eller et nyt basiskort, der skal bruges, når turen går med bus, tog eller metro.

Ads by MGDK