Finten kan virke smart, men den kan koste dig dyrt
Lige nu læser andre
Flere hundrede handicapparkeringskort er forsvundet fra rigtige brugere, og alt tyder på, at de ikke bare er blevet væk. På knap to år er 762 kort blevet meldt stjålet til Danske Handicaporganisationer, og tendensen er ikke på vej nedad.
Kortene giver adgang til gratis parkering, mulighed for at parkere længere tid og ret til at holde på særligt reserverede pladser tæt på indgange.
Det gør dem attraktive for folk, der forsøger at snyde sig til en nem parkeringsplads, især i travle perioder som op til jul. Det fortæller TV2.
Direktør slår alarm: Systemet er ved at blive undermineret
Ifølge Danske Handicaporganisationer er svindlen ikke bare et spørgsmål om snyd med parkeringsregler, men en direkte forringelse af hverdagen for mennesker med handicap. Direktør Katrine Mandrup Tang siger til Kristeligt Dagblad:
“Det er jo med til at underminere ordningen. Nogle tror sikkert, at de snyder p-vagter med et sådan kort, men dem, de faktisk snyder, er mennesker med handicap, der har brug for en p-plads for at få deres hverdagsliv til at fungere.”
Læs også
På sociale medier ses både ægte og falske handicapkort blive udbudt, og flere kommuner har oplevet at finde kopier i forruden på biler uden ret til dem. Myndighederne kan i dag sigte bilister for bedrageri, hvis kortet bruges uden gyldig tilladelse.
Digitale kort kan være næste skridt
Frederiksbergs borgmester Michael Vindfeldt har tidligere foreslået at gøre ordningen digital, så misbruget bliver sværere.
Han har rejst sagen over for justitsminister Peter Hummelgaard og håber på en politisk løsning.
Kritikken er dog også mødt med bekymring fra ældre brugere, som kan få svært ved at håndtere en digital ordning uden smartphone.