Nyheder24.dk
Forside Nyheder Mette Frederiksen bryder tavsheden efter nye afsløringer om de slettede...

Mette Frederiksen bryder tavsheden efter nye afsløringer om de slettede SMS’er

Mette frederiksen,statsminister,politik
Shutterstock

Mette Frederiksen svarer på kritikken efter nye afsløringer.

Lige nu læser andre

Presset stiger på regeringen, efter nye oplysninger har pustet liv i den ellers afsluttede sms-sag.

Oppositionen kræver nu en hasteforespørgsel i Folketinget – men statsminister Mette Frederiksen (S) ønsker ikke at kommentere sagen.

På vej til gudstjenesten i anledning af Folketingets åbning sagde hun kort til Ekstra Bladet:

Det har vi allesammen udtalt os meget om gennem tiden.

Dermed afviser statsministeren at gå i detaljer med sagen, der igen har rejst spørgsmål om, hvorvidt alle muligheder for at genskabe de slettede sms’er faktisk blev undersøgt.

Nye oplysninger fra efterretningstjenesten

Læs også

Mandag kunne flere medier afsløre, at Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) muligvis lå inde med en metode, der kunne have gjort det muligt at genskabe beskederne, som blev slettet forud for beslutningen om at aflive alle mink under coronapandemien i 2020.

En specialist fra Center for Cybersikkerhed skulle have gjort opmærksom på, at det måske var muligt at genskabe beskederne – men kun, hvis man undersøgte de computere, der havde været koblet til telefonerne.

Oplysningerne står i skarp kontrast til den tidligere S-regerings udmelding til Folketinget om, at alle mulige metoder var afprøvet.

Dengang lød det fra regeringen, at det ikke havde været teknisk muligt at genskabe de slettede sms’er.

Oppositionen kræver svar

Flere partier i oppositionen kræver nu, at regeringen forklarer sig.

Læs også

De har derfor indkaldt til en hasteforespørgselsdebat om sagen.

Om forespørgslen bliver sat på dagsordenen, skal afgøres af Folketingets formand, Søren Gade (V), og partiernes gruppeformænd.

Justitsministeriet afviser dog, at der er begået fejl.

I en skriftlig udtalelse til B.T. og Berlingske skriver ministeriet, at både Justitsministeriet og Statsministeriet handlede korrekt:

Justitsministeriet og Statsministeriet tog under inddragelse af ministeriernes it-ansvarlige alle skridt, der blev vurderet relevante, for at identificere enheder og genskabe sms’erne, herunder blev det vurderet, at de pågældende telefoner med videre ikke havde været tilsluttet en pc eller en Mac på en sådan måde, at der kunne være lagret beskeder herpå.

Læs også

Ifølge ministeriet blev det vurderet, at de telefoner, der var i brug, ikke havde været koblet til computere på en måde, hvor beskederne kunne være gemt.

Et genåbnet politisk sår

Minksagen udløste en af de største politiske kriser i nyere tid og førte til nedsættelsen af Minkkommissionen.

Nu, fire år senere, risikerer sagen at skabe ny uro på Christiansborg, hvis det viser sig, at vigtige tekniske muligheder aldrig blev brugt.

Ads by MGDK