Muggent brød og masseslagsmål: Det vidste du ikke om store bededag

05/05/2023

Nicolai O. Haugsted

Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Her får du en række fakta om den hyggelige - og desværre, nu tidligere - helligdag

Mest læste i dag

Så kom dagen. En dag der bliver skrevet ind i dansk samfundshistorie. En dag mange af os kæmpede for at vedligeholde, men desværre må tage afsked med.

Den 5. maj 2023 er Danmarks sidste store bededag. 

Så mens du og dine nærmeste (formentlig) kan nyde en fridag fra arbejde og uddannelse, får du her nogle facts om helligdagen du måske ikke vidste.

  • Store bededag falder altid fjerde fredag efter påske. Datoen rykker sig derfor altid rundt, alt efter de individuelle år.

  • Store bededag er en dansk helligdag, og fejres ikke i andre lande.

  • Helligdagen blev indført i 1686 af biskoppen over Sjælland, Hans Bagger. Biskoppen iførte oprindeligt tre faste- og bededage, men kun Store bededag blev lovfæstet gennem kongelig forordning af Kong Christian d. 5..

  • Varme hveder stammer fra helligdagen selv. Bagerne holdte nemlig fri på dagen, og derfor bagte de ekstra mange hveder dagen forinden, som borgerne kunne tage hjem og selv lune. Dog blev brødet ofte muggent, da renligheden i hjemmet dengang langt fra var optimal.

  • I gamle dage var det tradition, at de bedre borgere gik ture langs voldene i København aftenen inden.

  • Byens arbejdsdrenge, derimod, gjorde det til en årlig tradition at mødes i store, organiserede slagsmål.

Nok er det lidt sent at bringe disse fakta, men så har de nyere generationer noget at skrive ned om i historietimerne.

Tak for 337 år med gode traditioner og dejlige fridagsminder, Store bededag.

Anbefalet til dig