Norsk beredskab fordobler anbefaling: Så lang tid skal du kunne klare dig i krisesituationer

Af: Liva Høyberg

|

29/05/2024

Nyheder
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Det norske beredskab opjusterer de tidligere anbefalinger

Mest læste i dag

I Norge har man siden 2018 haft en anbefaling for hvor længe man har skal kunne klare sig i tilfælde af krisesituation lydt på tre dage.

Men nu har det norske beredskab opjusteret anbefalingerne.

Det skriver B.T

Hvor anbefalingen tidligere lød på tre dage, lyder den nye beredskabsanbefaling nu på syv dage.

"Der er sket meget siden 2018. Der har været en del klimarapporter fra FN, mange naturkatastrofer, terrorangreb og en skærpet sikkerhedspolitisk situation," fortæller Elisabeth Aarsæther, der er direktør for DSB, til VG.

Af den årsag mener direktøren, at der er særlig god grund til at være forberedt.

Det anbefales at have følgende i hjemmet:

  • Rent drikkevand opbevaret i kander, dunke eller flasker.  

  • Mad, der kan tåle opbevaring ved stuetemperatur.

  • Grill eller komfur

  • Varmt tøj, tæpper, dyner og soveposer.

  • Tændstikker og stearinlys.  

  • Brænde hvis du har brændeovn eller pejs.

  • En gas- eller petroleumsovn beregnet til indendørs brug, Alternativt kan man bruge brændefyring.

  • Aftale om overnatning, hvis du ikke har alternativ opvarmning.

  • Lommelygter eller pandelamper, der kører på batterier, håndsving eller solceller.

  • DAB-radio, der kører på batterier, krank eller solceller.

  • Medicin og førstehjælpsudstyr.

  • Jodtabletter (gælder børn og voksne under 40, gravide og ammende).  

  • Hygiejneartikler som vådservietter, håndsprit, bleer, toiletpapir og menstruationsprodukter.

  • Batterier og en opladet powerbank.

  • Nogle kontanter og flere betalingskort.

  • Mad og vand til kæledyr.

Sådan forholder Danmark sig

Danmark har ikke opjusteret det nationale beredskab og fastholder, at borgerne skal kunne klare sig selv i tre dage. Selvom trusselsniveauet i Danmark er uændret, begynder flere og flere at forberede sig på, hvad de vil gøre, hvis der opstår en krisesituation.

Dette ses også i, at Beredskabsforbundet har oplevet en markant stigning i antallet af borgere, der har tilmeldt sig kurset "Kriseparat i tre døgn".

Rasmus Dahlberg, der er leder af Center for Samfundssikkerhed på Forsvarsakademiet, påpeger fire afgørende punkter, der er vigtige at fokusere på for at være forberedt på en krise.

I følge ham er det vigtigt at have følgende:

Vand: Det anbefales at have vand i dunke, i tilfælde af at vandforsyningen pludselig stopper. Det er dog vigtigt, at vandet opbevares et mørkt og køligt sted.

Mad: Rasmus Dahlberg anbefaler at have fem dåser tun, otte store dåser med hønsekød samt 15 pakker pasta 'på lager'. Andre alternativer kunne være majs og bønner, der kan spises direkte fra dåsen og ikke kræver strøm for at blive tilberedt.

Strøm: I tilfælde af at strømmen går, er det fordelagtigt at have en opladt powerbank.

Radio på batteri: Skulle en krisesituation opstå, er det vigtigt at kunne modtage beredskabsmeddelelser. Derfor er det godt at have en batteridrevet radio.

Anbefalet til dig