Tidligere fredag kom det frem, at den mangeårige direktør og stifter Torben Mouritsen fratrådte sin rolle som administrerende direktør i NORMAL.
I stedet ville han tiltræde en ny rolle som bestyrelsesformand.
Omrokeringen betyder, at den nuværende bestyrelsesformand, den tidligere 'løvens hule'-investor Jan Lehrmann, fratræder sin stilling i NORMAL efter 11 år i virksomheden.
Det fortæller han selv i et opslag på LinkedIn, hvor han lykønskede han den nye formand, Torben Mouritsen, og udtrykte sin taknemmelighed for Mouritsens indsats gennem årene.
Lehrmanns opslag fremhævede Mouritsens betydelige bidrag som stifter og administrerende direktør for Normal. "Torben Mouritsen! Af hjertet tak for dine 11 fantastiske år i spidsen for Normal, Danmarks vildeste vækst eventyr! Som stifter, kulturskaber og CEO er du som ingen andre," skrev Lehrmann.
Vil stadig være medlem
På trods af skiftet vil Lehrmann fortsat være en del af bestyrelsen og glæder sig til det fremtidige samarbejde.
Nyheden om Lehrmanns afgang som formand kommer i kølvandet på en større ledelsesændring i Normal.
Torben Mouritsen, der har været administrerende direktør siden kædens grundlæggelse, har valgt at træde tilbage fra rollen. Det kan du læse meget mere om her.
Jesper Due, der tidligere var viceadministrerende direktør, vil nu tage over som administrerende direktør for Normal.
Under Mouritsens ledelse har Normal ekspanderet markant og beskæftiger i dag omkring 13.000 medarbejdere på tværs af mere end 700 butikker i otte lande.
Omsætningen forventes at nå 11 milliarder kroner i år.