Når børn og unges fortællinger om at føle pres i hverdagen spiller skolen ofte en central rolle. Lektier, tests og karakterer er alle faktorer, der spiller ind, når eleverne selv sætter ord på, hvad der presser dem.

For 6 ud af 10 elever i 9. klasse giver tanker om fremtid og uddannelse anledning til bekymringer og pres. Det fortæller de selv i en ny stor rapport fra Børns Vilkår og TrygFonden, der belyser, hvordan børn og unge oplever presset i skolen.

Særligt for de ældste elever kan tanker om fremtiden efter grundskolen være forbundet med usikkerhed og bekymringer. 62 pct. af eleverne i 9. klasse svarer, at de føler sig pressede, når de tænker på deres fremtid og de uddannelsesvalg, der venter dem. “Jeg er bange for, at jeg ikke kan blive til noget,” beskriver en 16-årig pige i et brev til BørneTelefonen, der indgår i den nye rapport, som Børns Vilkår og TrygFonden står bag.

De unge i 9. klasse fortæller, at presset kommer mange steder fra. Bekymringen for ikke at kunne klare sig i uddannelsessystemet og for at blive erklæret ikke-parat i den såkaldte uddannelsesparathedsvurdering fylder, ligesom presset om ikke at gøre det tilstrækkeligt godt i rækken af afgørende terminsprøver, tests og eksaminer.

“Skolens store fokus på tal, vurderinger og adgangskrav lægger et massivt pres på børn og unge. Mange trives ikke med krav om konstant at skulle præstere. Nogle oplever det som at være reduceret til et tal, ikke at være ‘god nok’ eller ikke at kunne ‘slå til’. Konsekvenserne er i værste fald stress, mistrivsel og øget fravær. Vi bør landet over ændre rammerne i skolen på en måde, så presset på børnene og de unge mindskes – til gavn for både læring og trivsel,” siger Rasmus Kjeldahl, direktør for Børns Vilkår.

Særligt en ting øger følelsen af pres

Lektier, karakterer og eksaminer er ikke det eneste, der presser eleverne i skolen. Rapporten tegner også et billede af, at mange børn og unge har en følelse af at være utrygge i klassen. Flere end hver tredje i 6. og 9. klasse føler sig ikke tryg ved at fejle eller sige noget forkert i timerne, og hver femte føler sig ikke accepteret i klassen.

Børnene og de unge fortæller, at følelsen af at være accepteret af klassekammeraterne har stor indflydelse på, hvor utrygge de er ved at fejle foran de andre i klasselokalet. For nogle betyder det for eksempel, at de ikke har lyst til at række fingeren op, selvom de kender svaret. Rapporten peger på, at utryghed i klassen øger følelsen af pres, og at det dermed ikke kun er fagligt men også socialt, at eleverne oplever et pres for at skulle præstere.

“Vi ved, at mange børn og unge oplever en forventning om at være på en bestemt måde i mange af de rammer og relationer, de skal navigere i – og det kan føre til mistrivsel. Klasseværelset bør være et trygt rum, hvor eleverne ikke konstant frygter at blive målt og vejet af lærere og klassekammerater, og vi vil med denne rapport gerne bidrage til, at der bliver sat fokus på problematikken,” siger Rie Odsbjerg Werner, direktør i TrygFonden.”

Rapporten viser, at konsekvenserne af pres i skolen kan være alvorlige og blandt andet føre til mistrivsel, stress, skolefravær og mindre lyst til at gå i skole.