Hver anden forælder til et barn i grundskolen vurderer, at deres barn kun i nogen grad, i mindre grad eller slet ikke trives.
Samtidig har 44 procent af forældrene i høj eller i nogen grad været bekymret for deres barns trivsel i løbet af de seneste tre måneder, og hver femte har gentagne gange i løbet af de seneste tre måneder oplevet, at barnet var ked af at skulle afsted i skole.
Det viser en ny undersøgelse blandt 1.179 forældre til børn i grundskolen. Undersøgelsen er foretaget af Epinion for BUPL og handler blandt andet om forældrenes oplevelse af børnenes trivsel i skolen og fritidsordningen.
Der er brug for en markant styrket indsats for børns trivsel i folkeskolen, lyder det fra BUPL-formand Elisa Rimpler i en pressemeddelelse:
”Alt for mange børn og unge er ikke i god trivsel. Det er ubærligt, at vi som samfund ikke formår at give børn og unge betingelserne for et børneliv med ro, nærvær og trivsel. Det er jo ikke alene forudsætningen for at lære, men også det bedste værn mod den stigning i psykiske diagnoser, vi ser blandt børn og unge”.
Fagbladet Børn & Unge kunne i sidste uge fortælle, at antallet af børn og unge med psykiske diagnoser ifølge nye tal fra Sundhedsdatastyrelsen er steget med 37 procent, hvis man sammenligner perioden 2002-2011 med perioden 2012-2021.
Mandag råbte 345 PPR-psykologer politikerne op med et åbent brev. De advarer om, at den store vækst i børn og unge i psykisk mistrivsel og med psykiske diagnoser er en konsekvens af de rammer og vilkår, skoler, fritidsinstitutioner og daginstitutioner kan tilbyde børnene.
Spørger man forældrene, som har deltaget i Epinion-undersøgelsen, anser 96 procent trivsel som en forudsætning for, at deres barn kan lære noget i skolen. Og hver tredje er helt eller delvist enig i, at fokus på præstationer, testresultater og karakterer har påvirket deres barns trivsel negativt.
”Vi skal som samfund blive langt bedre til at prioritere forebyggelse af mistrivsel via stærke fællesskaber, hvor vi også skruer ned for fokus på individets præstationer. Det kræver blandt andet, at pædagoger i skolen og SFO’en har tid nok til at arbejde intensivt med relationsdannelse, og at der er pædagoger nok i SFO’er, klubber og fritidshjem til at understøtte alle børn”, siger Elisa Rimpler.
