Nye affaldsregler træder i kraft 1. juli: Vi skal til at ændre vaner

Nyheder
Foto: Mads Dalegaard/Ritzau Scanpix
Den 1. juli bliver det lavet om.

Lige nu læser andre også

De nye skærpede klimakrav, der træder i kraft med bygningsreglementet (BR18) fra juli 2025, kommer til at ændre vores måde at bygge på.

Særligt valget af materialer vil i fremtiden se anderledes ud. 

Kristian Fribo, der er bæredygtighedschef i STARK, fortæller, at den mest direkte konsekvens af de nye klimakrav bliver, at vi fremover i langt højere grad vil forsøge at bevare eksisterende bygninger.

Nedrivning og nybyggeri belaster klimaregnskabet voldsomt, og derfor vil renovering, ombygning og vedligeholdelse komme endnu mere i fokus. 

”Vi kommer til at se en udvikling på de traditionelle byggematerialer, som mange allerede er godt i gang med at optimere. Producenterne gør alt, hvad de kan for at reducere CO₂-belastningen ved produktionen. Derfor er det ikke sikkert, at vi kommer til at se helt nye og ukendte materialer overtage markedet, snarere traditionelle materialer i forbedrede udgaver,” siger Kristian Fribo.

Forventer flere genbrugsmaterialer på byggepladserne

En tydelig konsekvens af de skærpede klimakrav er, at håndværkere bliver mere udfordret i deres materialevalg end tidligere.

Klimaaftrykket skal passe ind i de obligatoriske LCA’er, og derfor bliver det sværere at prioritere materialevalg ud fra egne præferencer og vaner. 

”Det kræver ny viden at forstå klimaaftrykket på de materialer, man anvender. Håndværkerne skal vænne sig til at arbejde med flere forskellige produkter og løsninger for at få klimaregnskabet til at gå op. Vi kommer til at bruge flere genbrugsmaterialer og se nye typer af materialer indenfor isolering, gipsplader, vinduer, mørtel, mursten med flere,” fastslår Kristian Fribo.

Mængden af affald skal ned - standardmål udfordres

Affald på byggepladsen bliver den 1. juli også en del af byggeriernes klimaregnskaber.

Affald bliver en væsentlig faktor, hvor klimaregnskabet hurtigt kan løbe løbsk.

Kristian Fribo forudser derfor, at der vil komme øget fokus på præcise materialemål, som reducerer spild:

"Jeg kan godt forestille mig, at gips i flere størrelser end standardmål bliver mere populære. Ved at have flere størrelser at vælge imellem, kan man mindske spild og dermed reducere affaldsmængden betydeligt. Og det er faktisk vigtigt, for affaldet fylder overraskende meget i klimaregnskabet," siger Kristian Fribo.

En lasermåler hjælper dig med at måle præcist og undgå spild på byggepladsen – og dermed skære ned på affald.

Produkt

Navn

Pris

Forhandler

Bosch BT 250
659,00 DKK
Til butik
Bosch Professional RM3 0601092800
999,00 DKK
Til butik
Annonce i samarbejde med Pricerunner

Tid til nye vaner

De nye skærpelser i bygningsreglementet stiller krav til hele branchen om at ændre vaner, optimere arbejdsgange og være mere bevidste om materialer.

Medarbejderne hos STARK er klar til at hjælpe kunderne godt igennem de nye krav, både med rådgivning og værktøjer som STARK KlimaLog, der gør dokumentationen nemmere for håndværkere og byggefirmaer. 

”Så selvom klimakravene kommer til at vende op og ned på en del vaner, er der ingen grund til bekymring. Med lidt forberedelse bliver overgangen lettere, og byggeprojekter vil både være fremtidssikrede og leve op til kundernes stigende forventninger til mere klimavenlige løsninger," slutter Kristian Fribo.

Planlægger du ombygning eller renovering i en tid med nye klimakrav? Så kan det betale sig at få tjekket, om din forsikring dækker optimalt.
Få 3 gratis og uforpligtende tilbud hos Findforsikring.dk (reklamelink).

Anbefalet til dig