Gennem de seneste år er der meget, der er blevet dyrere.
Derfor er der også et hav af danske forbrugere, som må spare, hvor de spare kan, for at få enderne til at mødes.
Det er dog ikke kun forbrugerne, der befinder sig i en svær periode.
Det gælder nemlig også de danske virksomheder, som hvert år skal betale en bondegård til nye EU-direktiver, som blandt andet bæredygtighedsdirektivet og arbejdstidsdirektivet.
Faktisk koster de nye direktiver hvert år danske virksomheder milliarder af kroner i øget administration.
En ny analyse fra CEPOS viser, at alene de EU-direktiver som Folketinget har implementeret i dansk lovgivning de seneste fem år, hvert år koster danske virksomheder 12 milliarder kroner.
Det svarer til 0,4 procent af Danmarks BNP, skriver tænketanken i en pressemeddelelse.
”Der er tale om betydelige omkostninger, som bliver påført danske virksomheder, uden at vi i Danmark har haft en debat om, hvorvidt omkostningerne overhovedet står mål med gevinsterne. Samtidig er det ofte svært at se, at reglerne lever op til nærhedsprincippet,” siger Jonas Herby, specialkonsulent i CEPOS og nævner bl.a. kravene om, at alle skal registrere deres arbejdstid som eksempel. Et krav der forventes at koste virksomhederne mellem 1,0 og 2,4 milliarder kroner årligt i administration.
De samlede omkostninger kan dog være langt højere end 12 milliarder kroner. Opgørelsen dækker nemlig kun de ca. 0,4 procent af EU-retsakterne i perioden, der er implementeret i dansk ret gennem lovforslag i Folketinget, og for hvilke Folketinget systematisk får opgjort omkostningerne for erhvervslivet. Hvad de resterende 99,6 procent koster, bliver ikke opgjort systematisk.
“Det er bekymrende, at Folketinget ikke har en opgørelse over de samlede omkostninger relateret til EU’s retsakter. Et samlet overblik over omkostningerne ville styrke den demokratiske debat om EU-reguleringen, der i dag udgør 60 procent af al regulering i Danmark,” siger Jonas Herby, specialkonsulent i CEPOS.
