Nyheder24.dk
Forside Nyheder Nye regler for alle bilister: Opfylder du ikke kravene, vanker...

Nye regler for alle bilister: Opfylder du ikke kravene, vanker der en bøde på 4.000 kroner

Köra bil, köra
Luckykot / Shutterstock.com

Du kan blive stoppet og få en irriterende bøde, hvis du overser dette.

Lige nu læser andre

Når vinterkulden melder sin ankomst, bliver mange bilister taget på sengen.

Det sker trods gentagne advarsler fra eksperter, som år efter år ser den samme farlige tendens med sommerdæk og manglende udstyr i bilen, der skaber farlige situationer på de danske veje.

If, Nordens største forsikringsselskab, har allerede udsendt en klar opfordring til danskerne.

Det handler ikke bare om komfort – men om sikkerhed og potentielt livsfarlige konsekvenser.

Sne, is og sjap på vejene kan føre til ulykker, især hvis bilen ikke er korrekt udstyret.

Nu bliver det for alvor vigtigt at reagere

Læs også

De første vinterdage plejer at komme i november, og statistikken viser, at det er her, ulykkerne topper. Rasmus Ruby-Johansen fra If understreger vigtigheden af at handle i tide i en pressemeddelelse:

“November har de seneste fire år været garant for sæsonens første sne i Danmark, og vi ser hvert år, at de første dage med sne, is og sjap skaber farlige situationer på vejene.”

Forsikringsselskabet anbefaler derfor at skifte til vinterdæk, når temperaturen holder sig omkring syv grader eller derunder.

Det kan være en god idé at få det gjort i god tid, da ventetiderne ved dækcentre stiger markant, når vintervejret sætter ind.

Nyt lovkrav kan koste dig 4.000 kroner

En skærpelse i Færdselsloven fra juli 2025 betyder, at det nu er tydeligt defineret, at bilister skal køre med dæk, der passer til vejret.

Læs også

Kører du med “åbenbart uegnede dæk”, kan det koste 1.000 kroner pr. dæk. En uopmærksomhed, der hurtigt kan koste dig dyrt. Rasmus Ruby-Johansen fastslår:

“Som bilist skal du altid være opmærksom på, at din bil ikke er forsynet med åbenbart uegnede dæk til det konkrete føre.”

Desværre viser en opgørelse fra januar 2024, at hver tiende bilist stadig kørte rundt på sommerdæk midt i vinteren.

Det svarer til cirka 238.000 biler – en skræmmende statistik, som både FDM og Dækimportørforeningen betegner som bekymrende.

Derfor anbefales det også, at man altid har sneskovl, refleksveste og tæpper med i bilen, når vinteren nærmer sig. Det kan gøre en stor forskel, hvis uheldet er ude.

Ads by MGDK