Torsdag eftermiddag er en mand angiveligt blevet fastklemt under en maskine i Essens, Kolding.
Der er tale om en tung lift. Brandvæsnet er til stede med både politi og ambulance.
Det oplyser Presse-fotos.dk.
De er i skrivende stund i gang med at få personen ud under den tunge lift.
"Han lå stadig under liften, da jeg ankom," fortæller en fotograf hos presse-fotos.dk, der er til stede på ulykkesstedet.
Det vides endnu ikke, hvordan situationen har udviklet sig.