Politiet har lært meget efter drabet på Emilie Meng: Nu lover de én ting

Af: Liva H.

|

23/05/2024

Nyheder
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Politiet har lært meget efter sagen om Emilie Meng i 2016.

Lige nu læser andre også

Mordet på Emilie Meng har fyldt meget i medierne.

Lige nu kører retssagen mod en 33-årig mand, der er tiltalt for drab, voldtægt og bortførelse af piger, og det kan give anledning til mange spørgsmål.

Nu lover politiet åbenhed.

Det skriver Tv2.

Når straffesagen om den 33-årige er afsluttet, lover politiet at kommentere på sagen om Emilie Meng fra 2016 samt andreforhold.

Derudover vil de følge op på de spørgsmål, der løbende er blevet rejst i forhold til politiets håndtering af sagen. Det skriver politikredsen til SN.dk.

"Vi kommer til at være..."

Efter sagen om Emilie Mengs forsvinden i sommeren 2016 har politiet udviklet et nyt såkaldt drabskoncept, som nu skal anvendes af alle politikredse i landet.

"Politikredsen ønsker at undersøge, om der er steder, hvor vi – med den viden, vi har i dag – burde have handlet anderledes, så vi fremadrettet kan foretage yderligere tilpasninger af den måde, som vi arbejder på," skriver Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi til SN.dk.

"Vi har ikke lagt os fast på formen endnu, men vi kommer til at være åbne om de konklusioner, vi drager," lyder det videre.

Det nye drabskoncept skal sikre en mere ensartet og systematisk tilgang til politiets arbejdsmetoder.

Dette koncept blev også anvendt under efterforskningen af sagen om den 13-årige pige, der blev bortført, mens hun var ude at gå med aviser.

Politikredsens anvendelse af det nye koncept er noget, som politiinspektør Kim Kliver og vicepolitiinspektør Rune Nilsson for nylig har informeret Politiforbundets hovedbestyrelse om, ifølge et LinkedIn-opslag.

Inden for Rigspolitiet er der etableret en afdeling til kvalitetssikring af drabssager. Dette specifikke koncept tilbyder en detaljeret vejledning i, hvordan man bør håndtere ikke kun drabssager, men også andre alvorlige sager.

Anbefalet til dig