Victor Nørgaard
Ukraine kan få langtrækkende missiler.
USA’s præsident Donald Trump står ifølge kilder tæt på en beslutning om at sende langtrækkende Tomahawk-missiler til Ukraine.
Det markante skridt er ifølge Kyiv Post udløst af Ruslands seneste omfattende angreb på Ukraines energiinfrastruktur og skal lægge pres på både Moskva og Europas tøvende allierede.
Flere amerikanske embedsmænd beskriver initiativet som en strategisk manøvre, der skal tvinge Tyskland til at følge efter med overførsel af de tyske Taurus-missiler.
Den mulige beslutning markerer et tydeligt brud med tidligere amerikansk forsigtighed og kan ifølge kilder ses som begyndelsen på et nyt våbenkapitel i krigen. Dette skriver Kyiv Post.
Strategisk pres på Rusland og Tyskland
I weekenden antydede Trump, at han var klar til at handle, hvis Moskva fortsat afviser fredsforhandlinger.
“Jeg kunne sige til Rusland: Hør her, hvis denne krig ikke bliver afgjort, sender jeg dem Tomahawks,” sagde præsidenten og kaldte våbnet “utroligt og meget offensivt.”
Udtalelsen har ifølge analytikere til formål at sende et ultimatum til både Kreml og Europas regeringer.
Tysklands kansler Friedrich Merz bekræftede mandag, at han vil mødes med Trump for at drøfte “vores fælles indsats for at bringe krigen i Ukraine til ophør”.
Zelenskyj på vej til Washington
Fredag mødes Trump og Ukraines præsident Volodymyr Zelenskyj i Det Hvide Hus.
Besøget skal ifølge Kyiv Post fokusere på luftforsvar, langtrækkende kapaciteter og samarbejde om USA’s nye missilforsvarsprogram “Golden Dome for America”.
Programmet skal styrke USA’s beskyttelse mod luft- og missilangreb, men forbindelsen til Ukraine ses som en del af en bredere strategi, hvor landets kamp mod Rusland indgår i Trumps sikkerhedspolitiske vision.
Eksperter: Et signal til Moskva
Glen Howard, præsident for tænketanken Saratoga Foundation, vurderer, at Tomahawk-planen er “en kalkuleret eskalering”, som skal presse både Rusland og Europas modvillige regeringer.
Han mener, at våbnene kan “ændre det strategiske landskab markant” og øge presset på Tyskland.
Bag beslutningen ligger ifølge amerikanske kilder den humanitære krise i Ukraine, hvor Rusland fortsat angriber energianlæg og byer.
Angrebene beskrives som en “kalkuleret strategi for at skabe massiv civil nød”, og ifølge flere observatører kan netop dette have fået Trump til at handle.
