Nyheder24.dk
Forside Nyheder Regeringen vil indføre ny skat: Vil beskatte sommerhuse

Regeringen vil indføre ny skat: Vil beskatte sommerhuse

Regeringen vil indføre ny skat: Vil beskatte sommerhuse
BigDane / Shutterstock.com

Et nyt udspil kan give kommuner med mange sommerhuse en del af ejernes kommuneskat.

Regeringen lægger nu op til at gøre det muligt at opkræve skat af sommerhuse, hvilket selvsagt kan få betydning for flere danske kommuner.

Baggrunden for dette forslag er, at cirka en fjerdedel af danskernes skattekroner bliver betalt i form af kommuneskat.

De penge tilfalder dog udelukkende den kommune, hvor man har sin faste bopæl.

Derfor foreslår regeringen ifølge TV 2 at fordele kommunernes skatteindtægter på en mere jævn måde, hvilket kan blive en gevinst for de landkommuner, hvor der ligger særligt mange sommerhuse.

Odsherred i front

En af de kommuner, der kan få glæde af dette tiltag, er Odsherred Kommune – hvis idéen om en delt kommuneskat rent faktisk bliver til virkelighed.

Ifølge Danmarks Statistik huser kommunen nemlig det største antal sommerhuse i landet med i alt 24.000 stykker.

De bidrager i dag kun med få skattekroner til den lokale kasse.

Kommunens borgmester, Hanne Pigonska, fortæller til TV 2, at en ekstra indtægt vil gøre kommunen mindre afhængig af særtilskud.

Penge til veje og velfærd

Modellen går ganske enkelt ud på, at kommunen får en andel af de midler, der i dag havner i sommerhusejernes hjemkommuner.

De ekstra kroner skal efter planen bruges på at styrke infrastrukturen og velfærden i de kommuner, der har mange sommerhuse.

Det vil ifølge udspillet også kunne komme de mange sommerhusgæster til gode.

Ads by MGDK