Det viser sig, at ikke alle kongens mønter klirrer lige velkommen i kassen, når det gælder Danmarks detailhandel. En særlig aktør trækker overskrifter i denne kontante kabale: Rema 1000.
Detailkæden, kendt for sine lavpriser og lokale tilstedeværelse, er nu i søgelyset for sin håndtering af de store tusindkronesedler.
"Jeg kan kun beklage tilfældene – og vi har mindet vores gode kolleger i butikkerne om reglerne," udtaler Jonas Schrøder, kommunikationschef for Rema 1000, som svar på den kritik, der har været rejst.
Kommentaren kommer i kølvandet på, at Rema 1000 A/S sammen med syv af kædens butikker over det ganske danske land, har modtaget et brev fra Forbrugerombudsmanden. Brevet gør det klart, at der er klaget over butikkernes uvilje mod at acceptere 1000-kronesedler som betalingsmiddel.
Men hvad er det, der gør, at Rema 1000 skiller sig ud fra mængden? B.T. har gravet i sagen og opdaget, at der inden for kædens egne rækker er stor variation i, hvor meget man skal købe for, før den store seddel bliver accepteret.
Fra Vejle til Viby spreder de kontante krav sig med vindens hast.
For Matthias Bryhl-Jørgensen blev det et indkøb til 800 kroner, der udløste muligheden for at bryde sin tusindkroneseddel i Rema 1000 i Vejle. I kontrast stod Tom Christensen i Viby, som kun behøvede at fylde indkøbskurven for 600 kroner for at gøre det samme. "Dybt forundret," siger Christensen om sin oplevelse, understøttet af et foto, der vidner om hans møde med den kontante virkelighed.
Men Rema 1000 er ikke alene om at navigere i de kontante vande. Salling Group, som står bag Netto, har også modtaget et brev fra Forbrugerombudsmanden. Det er kommet frem, at Netto i en af sine butikker havde meddelt kunderne om en "lav kontantbeholdning," som en begrundelse for ikke at kunne give tilbage ved betaling med en 1000-kroneseddel.
Forbrugerombudsmanden er klar i spyttet:
"Kontantreglen har til formål at hindre diskrimination af kontantkunder, og der må derfor ikke opstilles betalingshindringer, der alene gælder for kontantkunderne." Med andre ord: Det er ikke bare at ryste på hovedet og pege mod den nærmeste hæveautomat, når kunden fremviser en tusindkroneseddel.
Mens digital betaling vinder frem, og kontanter synes at høre fortiden til, står denne sag som en påmindelse om, at de fysiske penge stadig har deres plads i danskernes hjerter – og tegnebøger. Hvordan Rema 1000 og andre detailkæder navigerer i disse vande fremadrettet, vil uden tvivl være under skarp observation.
De 21 virksomheder, der har fået en orientering fra Forbrugerombudsmanden om, at kunder har klaget over, at de har afvist 1000-kroneseddel, er rangeret følgende:
Salling Group A/S
365discount A/S
Rema 1000 Danmark A/S
Dennis Raun, 403 København ApS (driver Rema 1000 i København N)
Jonas Rolsted, 471 København ApS (driver Rema 1000 i København NV)
Martin Olesen, 467 Kolding ApS (driver Rema 1000 i Kolding)
Christian De Castro, 984 Kvistgård ApS (driver Rema 1000 i Kvistgård)
Allan Abrahamsen, 842 Odense ApS (driver Rema 1000 i Odense)
Nikolaj Jensen, 961 Vindeby ApS (driver Rema 1000 i Svendborg)
Bettina Lohse, 879 Søborg ApS (driver Rema 1000 i Søborg)
Lidl Danmark K/S
Food Folk Danmark ApS (McDonald Danmark)
JJ Ballerup ApS (driver McDonalds i Ballerup)
Dinesen – Gladsaxe ApS (mad)
Dinesen – Kongens Nytorv ApS (mad)
Dinesen – Industriens Hus ApS (mad)
Glostrup Apotek V/Kristian Østergaard Nielsen
Espresso House Denmark A/S
Harald Nyborg A/S
DSB Service & Retail A/S
Gladsaxe Kommune
