Skuespillerinden Sidse Babett Knudsen, som har haft en imponerende karriere med roller i blandt andet Borgen, Blå mænd og Den eneste ene, fortæller nu om sin vigtigste rolle – nemlig som mor til sin 20-årige søn. I et interview med Alt for damerne åbner hun op om de udfordringer, hun står overfor som mor i denne fase af livet, og hvordan den nuværende periode er særligt svær for hende.
Selvom Sidse Babett Knudsen godt ved, at det er en naturlig del af livet, er det alligevel svært for hende at se sin søn "flyve fra reden." Så ændre det ikke op på at hun føler sig nødsaget til at forberede sig på at de rationelle tanker måske falder i baggrunden.
"Det stikker jo sindssygt dybt, at man skal forandre hele sit system – hele sin mission i livet – når de flytter. Og det er det, jeg er ved at gå igennem lige nu," fortæller hun ærligt og beskriver det som at miste en identitet.
Andre er i 'samme båd'
For at navigere i denne svære tid har Sidse fundet trøst i at høre, hvordan andre mødre og forældre har tacklet den samme situation og fundet trust i at høre: at det faktisk er en meget naturlig følelse.
Det er er også følelser hun kan relatere sig til i sit arbejdsliv. Temaet om mødre og børn er nemlig også noget, der kommer tæt på i hendes professionelle liv. Hun spiller nemlig hovedrollen i filmen Vogter, hvor hendes karakter, Eva, står over for et umuligt dilemma: Manden, der dræbte hendes søn, skal afsone sin straf i det fængsel, hvor hun arbejder.
Rammer hende både privat og professionelt
Sidse Babett Knudsen kan sagtens genkende mange af de følelser, som karakteren Eva oplever. "Der er jo ikke nogen følelser, der rører en dybere end dem, man har for sit barn. Børn er ikke bare den største kærlighed, vi har, de er også den direkte tråd til hjertemusklen, og derfor føler man deres sorger så stærkt," siger hun og fortsætter:
"Det er virkelig frustrerende, at man ikke kan sige til sit barn: 'Ved du hvad, den tager jeg. Jeg kan godt tåle at tage din sorg fra dig og arbejde med den for dig'. Jeg tror, det ligger instinktivt i os som forældre at ville bære alt det tunge for vores børn. Deres sorg, negative følelser og vrede føles lige så stærkt, som hvis vi selv oplevede det. Måske endda stærkere, fordi vi samtidig føler den her afmagt. For vi KAN jo ikke overtage alt det svære fra dem," afslutter Sidse.
Det er godt nok ikke fordi det er sket hendes søn noget, og at der er negativt at flytte hjemmefra, men følelsen af at ville beskytte sit barn og at sætte dem fri" på en måde der er ude af sine egne hænder kan være angstprovokerende og sorgmodig.
