Der gælder ikke ens regler for alle. De danskere som i disse dage kommer hjem fra ferie i udlandet, skal gå to uger i karantæne. Men det gælder ikke for de udlændige, som kommer til Danmark for at arbejde.
Med de for nuværende gældende restriktioner, så kan udenlandske arbejde rejse lige ind i landet. De skal hverken i karantæne eller gennemgå et helbredstjek. Det eneste krav er, at de kan dokumentere, at der er en dansk arbejdsplads, som venter på dem. Det fortæller DR:
Det mener professor og virusforsker Allan Randrup Thomsen ved Københavns Universitet øger risikoen for smittespredning.
"Virus respekterer jo ikke om man er gæstearbejder eller dansk turist, der vender hjem. Der burde gælde de samme regler med hensyn til karantæne for udenlandske arbejdere som gælder for turister og andre," fortæller professoren.
Beskærigtigelsesministeriet fortæller til DR, at det er de samme regler som gælder for danskere, der arbejder i udlandet. En dansk astbilschauffør, der har kørt tur-retur til Spanien, opfordres heller ikke til at gå i karantæne, når chaufføren er tilbage i Danmark.
Håndværkere er bekymret
En af de danske brancher, som ofte bruger udenlandsk arbejdskraft er byggebranchen. BAT-Kartellet, som er byggeriets paraplyorganisation, anslår, at der netop nu er 17.000 udenlandske håndværkere ansat i byggeriet her i landet. De bor ofte i udlandet, men kommer til Danmark i en eller to uger, hvor de så knokler igennem.
Denne praksis bruges bl.a. i Gødstrup ved Herning, hvor det nye supersygehus er ved at blive bygget. En af de andre håndværkere på pladsen, tømrer Henrik Kæmsgaard Villadsen, fortæller, at han stiller sig uforstående over for reglerne.
"I mit hoved giver det ikke nogen mening, at vi beder vores kollegaer, som har været på ferie, om at blive hjemme i 14 dage, og så kan vi dag ud og dag ind se, at der er udenlandske medarbejdere, der har været hjemme i weekenden, som går og arbejder på pladsen."
Han fortæller desuden, at han ikke er alene om sin bekymring.