"Jeg indleder bl.a. Kommunebarn med: min bog vil gøre folk både vrede og kede af det. Men med bogen har jeg også opdaget, at der er en hel del problematikker omkring at italesætte, at man er blevet seksuelt misbrugt som barn. Problematikker, som jeg kendte til som teenager, men som jeg troede, hørte fortiden til. At virkeligheden er en anden, overrasker mig,” fortæller forfatteren.
Som teenager opdagede Laura, at hun var tiltrukket af begge køn. Hun indledte et forhold til en pige, og en psykolog fortalte Laura, at hendes seksualitet var en traumereaktion på barndommens seksuelle misbrug.”Det er svært at være et ungt menneske. Og når man har oplevet misbrug, tror jeg, at det er endnu svære at gøre seksuel debut og opdage sin seksualitet.
Jeg har altid været meget nysgerrig. Også på min seksualitet. Jeg tror, at mange unge piger kæmper mod fordomme og skamfølelser, som samfundets normer selv i 2018, er præget af. Har man som teenagepige haft mere end fem partnere, bliver man set skævt til. Udover at kæmpe med normale pigeproblematikker, kæmpede jeg også mod retten til overhovedet at have en seksualitet. Jeg havde oplevelsen af, at folk var af den mening, at jeg overhovedet ikke burde have en seksualitet, fordi jeg var blevet misbrugt. Og det, at jeg havde en seksualitet, var ensbetydende med, at jeg var forkert og følelsesmæssigt skadet.
I en periode troede jeg faktisk på det og afholdte mig fra seksuel aktivitet i en længere periode. Det har taget mig flere år at slutte fred og hvile i mit sexliv. Ikke pga. hvad jeg blev udsat for som barn, men pga. folks fordomme og meningerne om, hvad seksuelt misbrug gør ved et menneskes sexlyst. Jeg har et godt forhold til min krop og en sund seksualitet. Jeg troede, at det hørte fortiden til, at jeg skal forsvare faktummet. Men med bogudgivelsen, har jeg erfaret noget andet.”
Da Laura Helena Pimentel da Silva udgav sin selvbiografi, oplevede hun at folk tog afstand. En stor del af hendes omgangskreds læste bogen, men kom aldrig med feedback.
”Jeg kan godt sætte mig ind i, at det er svært at spørge ind til de tematikker, der er gennemgående i Kommunebarn. Men jeg synes, det er ærgerligt, at folk ikke spørger ind. Jeg har jo netop skrevet bogen for at debattere og belyse nogle af de problematikker, som udsatte børn og unge fortsat lider under. Og det der undrer mig mest er, at jeg hører folk tale om bogen med andre – hvorfor så ikke tale om den med mig?” spørger Laura, der ikke skammer sig over at være offer for seksuelt misbrug.
”Hvad nogle syge mænd udsatte mig for som barn, definerer mig ikke som kvinde. Og det gør mig ked af det, at nogle andre er af en anden opfattelse,” fortæller Laura, der efter bogudgivelsen oplever, at folk skrotter sjofle vittigheder og emner som sex, når hun er i nærheden. ”En dag talte mine kollegaer om tv-udsendelsen, Børnelokkerne, der afslører pædofile.
Da jeg kom ind i personalerummet, rømmede en kollega sig, en mærkelig stemning bredte sig om bordet, og folk tiede midt i deres sætninger. At jeg er blevet misbrugt lader sommetider til at være et større problem for andre, end det er for mig. Jeg siger ikke, at seksuelt misbrug ikke er skadende. Det er meget traumatiserende. Men ind i mellem føles omverdenens håndtering af området som endnu et lille overgreb,” afslutter Laura.
Bogen ’Kommunebarn’ kan købes hos alle boghandlere og på nettet.
