Nyheder24.dk
Forside Videnskab Forskning peger på, at denne hårfarve kan være forbundet med...

Forskning peger på, at denne hårfarve kan være forbundet med langsommere sårheling

hår,hårfarve,lyst,rødt,brunt
Shutterstock

Har du svært ved at komme af med blå mærker eller sår? Så har du måske denne hårfarve

Lige nu læser andre

Ind imellem dukker der forskningsresultater op, der prikker til alt det, man troede, man vidste, eksempelvis når en hårfarve pludselig viser sig at kunne hænge sammen med kroppens evne til at hele sig selv.

Rødt hår og langsommere heling

En ny undersøgelse fra University of Edinburgh sætter ifølge Illustreret Videnskab fokus på genet MC1R, som hos mennesker kan give rødt hår. Forskerne har undersøgt mus med samme genvariant, og forsøget viste en tydelig forskel i, hvor hurtigt sårene lukkede sig.

De rødhårede mus kom sig betydeligt langsommere end de mus, der genetisk svarede til mennesker med sort hår. Efter en uge havde de rødhårede mus kun reduceret deres sår med 73 procent, mens de sorthårede var nået helt op på 93 procent.

Ifølge forskerne hænger det sammen med det protein, MC1R-genet styrer. Proteinet påvirker både hud og hår og er med til at regulere betændelsesreaktioner. Når kroppen skal hele et sår, kræver det et nøje styret inflammeret område. Bliver processen for langvarig, kan helingen gå i stå – præcis det, forskerne så hos mus med den rødhårede variant.

Lægemiddel viser lovende resultater

Forskerne testede også et eksperimentelt lægemiddel, der aktiverer proteinet, og her var resultaterne markante. Hos sorthårede mus lukkede sårene sig mere end dobbelt så hurtigt som i den kontrolgruppe, der kun fik saltvand.

Læs også

Da sårheling hos mus minder meget om den proces, mennesker gennemgår, vurderer forskerne, at opdagelsen kan få praktisk betydning for udviklingen af fremtidige behandlinger.

Derfor er forsøg på mennesker allerede planlagt, oplyser forskerholdet i den videnskabelige udgivelse i PNAS. For selv om rødt hår globalt kun findes hos omkring to procent af verdens befolkning, kan mekanismen bag fundet potentielt hjælpe langt flere – især hvis det viser sig, at aktivering af proteinet kan styrke sårheling generelt.

Ads by MGDK