I foråret 2021 stoppede man med at bruge AstraZenecas vaccine mod coronavirus i Danmark. Det skete, da der blev fundet sammenhæng mellem vaccinen og sjældne, men alvorlige blodpropper med blodplademangel.
Beslutningen blev bl.a. truffet på baggrund af et studie, som Statens Serum Institut (SSI) deltog i. Heri blev det konkluderet, at der blev fundet flere alvorlige blodpropper efter vaccination, end forventet ud fra historiske data.
Nu har forskerne på SSI gravet et spadestik dybere i et nyt studie, hvor de har kigget på personalet i frontlinjen, som fik tilbudt en AstraZeneca-vaccine i starten af pandemien. Resultaterne af studiet er blevet offentliggjort i det medicinske tidsskrift Annals of Internal Medicine.
I studiet undersøgte forskerne i alt 355.209 danskere, der arbejdede i frontlinjen. Gruppen af personer bestod af personale fra sundhedsvæsenet og socialsektoren i kritiske funktioner.
Til studiet anvendte SSI-forskerne desuden data fra Det Danske Vaccinationsregister, Landspatientregisteret, covid-19 overvågningsdata og Lægemiddelstatistikregisteret.
Fordelingen af de personer, der indgik i studiet, ser således ud:
-
121.152 personer, der blev vaccineret med AstraZeneca
-
101.212 personer, der blev vaccineret med Pfizer-BioNTech
-
2.205 personer, der blev vaccineret med Moderna
-
130.640 personer, der ikke blev vaccineret i løbet af studieperioden
I studiet så forskerne nærmere på sammenhængen med alvorlige blodpropper i hjernen og lungerne, blodpropper i arme, ben eller bækken og blodplademangel.
Blodpropper var sjældne
Ud fra resultaterne i studiet, har et det været muligt for forskerne på SSI at konkludere, at blodpropper og blodplademangel efter vaccination var sjældent.
Studiet har vist, at hver gang 100.000 blev vaccineret med AstraZeneca, forekom der 1,68 tilfælde af alvorlige blodpropper i hjernen, 2,39 tilfælde af blodplademangel og 8,35 tilfælde af blodpropper i arme, ben eller bækken, forårsaget af vaccinen.
Forskerne slår dog fast, at der ikke blev fundet et tilsvarende mønster blandt de personer i studiet, der var blevet vaccineret med Pfizer-BioNTech.
"Overordnet set passer vores fund i det nye studie med vores dansk-norske studie fra sidste år. Det er betryggende, at vi kommer til det samme facit, uanset hvilke data og hvilke analyseværktøjer vi tager i brug. Og jeg syntes, at de to studier supplerer hinanden godt", fortæller professor Anders Hviid fra SSI, der er en af forskerne bag undersøgelsen.
