Det store vognmandsfirma kunne i 2022 fejre sit 125-års jubilæum, hvor de stolt samledes om deres kerneværdier: nærvær, opmærksomhed, service, kvalitet og omsorg for medarbejderne. Alt dette har været en del af at være én stor vognmandsfamilie, der gennem fem generationer har drevet virksomheden siden 1897, da den blev etableret.
Firmaet er blevet kendt for sine orange biler og har gennem årene fulgt med tidens omskifteligheder og udvikling. Fra at være startet med hestevogne og de første lastbiler fra 1. verdenskrig, har virksomheden udvidet og tilpasset sig den teknologiske udvikling.
Siden firmaets opstart i slutningen af 1890'erne har forskellige familiemedlemmer stået i spidsen for virksomheden. Men for nylig måtte familien komme med en trist besked på vegne af firmaet og familien.
Jens Fournaise er desværre gået bort efter længere tids alvorlig sygdom som tvang ham til at trække sig tilbage fra familiens virksomhed. Det meddeler familien på P. Fournaise's Facebook-side:
"Vores kære far, bror, onkel, ven, kæreste og søn Jens Fournaise sov stille ind i dag, den 21. august 2024, på Odense Sygehus efter et sygdomsforløb. Himlen har i dag fået jordens smukkeste stjerne med det bedste humør. Min og Jacobs far. Han har været verdens bedste far for os. Vi vil altid elske ham himmelhøjt og tage ham med videre på vores eventyr gennem livet," skriver Cecilie, der er datter af Jens Fournaise: "Tak for alt, far. Vi ved, hvor meget P. Fournaise også betød for dig - derfor skulle der selvfølgelig et billede af firmaet med nu. Vi vil altid elske dig. Du er verdens bedste far."
Gennem firmaets mange år har mange fået kendskab til familien og de orange biler, der har hjulpet med alt fra affaldshåndtering, vognmandskørsel, bådtransport, specialtransport, maskinflytning og mere. Derfor har den triste nyhed berørt mange, både lokalt i Fredericia og rundt omkring i Danmark. Kommentarsporet på Facebook er fyldt med kondolencer, hvor særligt tanker til børnene, som har mistet deres far alt for tidligt, går igen.
Se opslaget på Facebook nedenfor:
Familien oplyser, at begravelsen finder sted i Sct. Michaelis Kirke lørdag den 31. august kl. 12.00.
Vi i redaktionen på Nyheder24 kondolerer.