Der er kraftig blæst i store dele af landet onsdag, og det giver problemer for trafikken.
Der er indført et forbud mod at køre med vindfølsomme køretøjer på Storebæltsbroen, skriver Sund & Bælt i på deres hjemmeside.
Forbuddet træder i kraft, da der er risiko, at det komme til at blæse mere end 15 meter i sekundet.
I beskeden, som Sund & Bælt har sendt ud i forbindelse med den kraftige vind, står der følgende:
"På Storebæltsbroen er kørsel med vindfølsomme køretøjer forbudt [...] på grund af kraftig blæst. Forventes ophævet kl. 18:30. Obs: Ifølge DMIs prognose er der risiko for tværvind over 15 m/s på Storebæltsbroen helt frem til fredag morgen, som betyder, at vindfølsomme køretøjer ikke må passere broen," lyder den.
Forbuddet ophæves altså først klokken 18:30 onsdag aften.
Er du i tvivl om, hvorvidt dit køretøj er vindfølsomt eller ej, kan du tjekke det her: https://storebaelt.dk/trafik-info/.
Få opdateringer om den aktuelle situation på storebaelt.dk eller tilmeld dig trafikinfo på sms, Send sms til 1231 med BRO INFO