Studentertiden er ofte en tid, mange ser tilbage på med stor glæde og lettelse, da huen på hovedet både symboliserer afslutningen på en ungdomsuddannelse og er en kulmination på mange års hårdt arbejde. Sådan var det også for 3.S, der dimitterede i fredags.
En sådan dag er ofte også lidt speciel, da man ved dimissionen ved, at dem man har delt hverdagen med de seneste tre år, spredes for alle vinde og at man først skal ses til igen i samlet flok til 10-årsjubilæet.
Dog ændredes hele tilstedeværelsen og glæden blevet overskygget af en dyb sorg og frygt, da deres ven og klassekammerat for nyligt forsvandt, og senere blev efterlyst, efter en kajaktur hvor han aldrig vendte retur.
Derfor mødes de studerende nu igen. Dog i komplet stilhed.
Det skriver Viborg Folkeblad
Gymnasieklassens lærer gennem de tre år, Christian Tronnier Kapper, ønskede nemlig at samle de unge studenter og mindes, før de alle spredtes og skulle hver til sit.
Derfor samledes de ved søen, hvor de sammen kunne hele og mindes den ven, de havde mistet, og samtidig fejre den glædelige og stolte tid, de er i, med røde huer på.
Tirsdag aften kunne man derfor se studenter stå arm i arm og stirre ud over vandet uden at sige et ord. Langs bredden var der lagt studenternelliker og tændt lys for den 20-årige klassekammerat, der formodes at være druknet i søen.
Læs mere om sagen her:
