Hvis du handler i Rema 1000, så kan du godt regne med ens lave priser – men bag kulisserne er forskellene mellem butikkerne i Danmark enorme, når det kommer til indtjening.
En ny gennemgang fra Retailnews.dk afslører, at 56 Rema 1000-butikker i 2024 endte med underskud.
Det er ud af kædens i alt 422 danske butikker, som drives efter en franchisemodel.
Det vil sige, at hver enkelt butik har sin egen lokale købmand ved roret – og det kan mærkes på regnskaberne.
Gør madlavningen nem og effektiv med en brugervenlig airfryer – perfekt til travle hverdage
Produkt
Navn
Pris
Forhandler




I den modsatte ende af skalaen står Michael Pagaard Jensen, der driver butikken i Dybbøl.
Han præsterede et driftsresultat på hele 4,27 millioner kroner i 2024 og topper dermed listen.
Det er over dobbelt så meget som gennemsnittet for alle Rema-butikker, der lå på 1,9 millioner kroner sidste år.
Kommunikationschef i Rema 1000, Jonas Schrøder, afviser at kommentere på de enkelte butikkers økonomi, men siger til B.T.:
"Vi kommenterer ikke på de enkelte butikkers regnskaber, men overordnet set, så var sidste år et specielt år for os med åbning af nye Rema'er i mange nye Aldi-butikker – så en del Rema'er er nye."
Forklaringen på de store forskelle i resultaterne ligger formentlig netop i det store ekspansionstempo, hvor mange nye butikker har overtaget tidligere Aldi-lokationer – og endnu ikke har opbygget en solid kundebase.
Samtidig afhænger resultatet også af, hvordan den enkelte købmand formår at drive butikken – og hvor god man er til at tiltrække kunder i et benhårdt dagligvaremarked.