Nyheder24.dk
Forside Nyheder Trist nyt: Her er det slut med MobilePay

Trist nyt: Her er det slut med MobilePay

Trist nyt: Her er det slut med MobilePay
Privat

Her lukker de for MobilePay

Lige nu læser andre

Danskerne har for længst vænnet sig til at betale med mobilen ved kassen.

Et hurtigt swipe, et bip og så er varerne betalt.

Men snart bliver det slut med at bruge MobilePay i en lang række dagligvarebutikker.

Dagrofa, der står bag kæder som Meny, Spar, Min Købmand og Let-Køb, udfaser nemlig MobilePay som betalingsmulighed i mere end 530 butikker landet over.

Beslutningen betyder, at kunder fremover må finde dankortet eller en anden betalingsløsning frem.

Læs også

Bruges mindst i butikkerne

Ifølge Dagrofa er forklaringen enkel.

MobilePay er blandt de mindst anvendte betalingsformer i koncernens butikker, og derfor giver det ikke mening at investere yderligere i løsningen.

Beslutningen hænger sammen med MobilePays fusion med den norske betalingstjeneste Vipps.

Sammenlægningen medfører ændringer i den tekniske platform, og for at fortsætte samarbejdet skulle Dagrofa investere i et nyt setup.

Den udgift ønsker koncernen ikke at tage.

Læs også

Hos MobilePay bekræfter man, at fusionen medfører ændringer.

“I forbindelse med vores fusion samler vi alt på den samme tekniske platform samt ændrer vores app, så den bliver rimelig ens i alle lande. Det er vi på vej mod at forberede i Danmark, og det betyder også ændringer i vores produkter og løsninger,” siger pressechef Peter Kjærgaard til Finans.

Han tilføjer, at ændringerne kan give udfordringer for nogle samarbejdspartnere, afhængigt af hvilke systemer de anvender.

Betalingsvaner i forandring

Kontanter fylder i forvejen mindre og mindre i danskernes lommer, mens kortbetaling og kontaktløse løsninger dominerer.

MobilePay har haft stor succes til private overførsler og mindre betalinger, men i supermarkederne har løsningen altså ikke haft samme gennemslagskraft hos Dagrofa.

Læs også

Udfasningen betyder ikke, at MobilePay forsvinder fra alle dagligvarebutikker i Danmark, men i mere end 530 butikker vil det snart være slut.

For kunderne er ændringen endnu et tegn på, at betalingsmarkedet konstant udvikler sig. Nye løsninger kommer til, mens andre stille og roligt bliver valgt fra.

Ads by MGDK