For flere af os er det blevet rutine.
Vi går på arbejde, tjener vores løn og modtager den i slutningen af måneden.
Mens flere får det samme beløb måned efter måned, er der andre, der ser markante udsving i udbetalingen. Hvis du hører til sidste kategori, kan det blandt andet skyldes et relativt nyt tiltag.
Sagen er den, at Gældsstyrelsen har intensiveret sin indsats for at inddrive gæld fra danske borgere, hvilket har resulteret i markante indbetalinger til statskassen i årets første halvdel.
Det skriver DR.
Styrelsen har inddraget hele 1,8 milliarder kroner på blot seks måneder, primært gennem lønindeholdelse – en metode, der gør det muligt at trække penge direkte fra borgeres indkomst, før udbetaling.
I første halvår af 2024 blev over 175.000 borgere trukket i deres indkomst, hvilket er en stigning fra de 122.000 ved udgangen af 2023.
Gældsstyrelsen fremhæver, at lønindeholdelse er et af deres mest effektive værktøjer i inddrivelsen af gæld. Blandt de typer gæld, der i høj grad blev inddrevet, var ubetalte underholdsbidrag, restskat, SU-gæld, politibøder og B-skat.
Skærpede regler har gjort det muligt for skattevæsenet at inddrive en større andel af indkomsten.
Hvor der tidligere kun måtte trækkes op til 40 procent af en borgers indkomst, tillader nye regler, at op til 60 procent kan beslaglægges til dækning af gæld til det offentlige.
En ny udvikling i inddrivelsesindsatsen er rettet mod gammel gæld, som hidtil har været vanskelig at inddrive.
Fra tredje kvartal af 2024 vil Gældsstyrelsen begynde at fokusere på gæld fra det ældre inddrivelsessystem, DMI.
Det vil - ifølge styrelsen - sikre, at både gammel og ny gæld kan inddrives mere effektivt.
"Det betyder, at borgere fremover vil kunne lønindeholdes, uanset hvilket inddrivelsessystem deres gæld er placeret i, såfremt de har A-indkomst og betalingsevne," skriver Gældsstyrelsen ifølge DR.
Den aggressive strategi kan få store økonomiske konsekvenser for mange danskere, men har samtidig sikret en stor stigning i de beløb, der bliver inddrevet til statskassen.
