Trist nyt til alle de danskere, der kører i en benzinbil

Foto: Privat
Det ser ikke godt ud...

Mest læste i dag

Danske bilister oplever nu konsekvensen af globale uroligheder og skiftende markedsdynamikker, idet benzinpriserne har taget et hop opad.

Den stigende uro på verdensscenen, herunder angreb i Mellemøsten og øget spænding omkring Ukraine, presser oliepriserne op.

I Danmark betyder det dyrere benzin ved pumperne, hvor prisen på en liter nu er steget fra 14,75 kroner i årets begyndelse til 15,89 kroner.

Og lige nu ser det ikke ligefrem ud til, at det er noget, som kommer til at ændre sig inden for den nærmeste fremtid.

Sådan skriver Finans.

Globalt ser vi oliepriserne klatre til højder, der ikke er set i måneder.

Europæisk Brent-olie nåede for nylig 89 dollars per tønde, hvilket er et spring på 17 siden årsskiftet. Til sammenligning er amerikansk WTI-olie er steget hele 19 procent, og derfor er prisen nu 85 dollars per tønde.

Richard Bronze, som både er ekspert på området og medstifter og chef for geopolitik hos analysefirmaet Energy Aspects, forklarer til CNN Business, at der er flere ting, der trækker prisen på olie opad:

"Vi ser de igangværende ukrainske angreb på russiske olieraffinaderier, Houthi-angrebene på skibsfart i Rødehavet og en generel fornemmelse af, at Mellemøsten er mindre stabil end for et år siden."

Hvis man dertil tilføjer, at udbuddet fra USA er lavere end forventet, så er der ikke noget at sige til, at priserne er på himmelflugt.

Dyster fremtid

Hvis man er blandt dem, der krydser fingre for billigere benzin, så ser fremtidsudsigterne ikke lovende ud. Jyske Bank forudser, at Brent-olie kan nå op på 97 dollars per tønde i efteråret, hvilket kun vil gøre benzin i Danmark endnu dyrere.

Jan Bylov, som netop er fra Jyske Bank, påpeger, at de geopolitiske spændinger spiller en væsentlig rolle, idet konfliktniveauet flere steder er stigende:

"Det forlyder, at Ukraines droneangreb dybt ind i Rusland lige nu reducerer raffineringen med 0,6-0,9 mio. tønder olie per dag", siger han.

Det ser altså i skrivende stund ud til, at de danske benzinbilejere skal væbne sig med tålmodighed og sætte et par ekstra kroner af til brændstof-posten i budgettet.

Anbefalet til dig