Nyheder24.dk
Forside Nyheder Trist start på sommervejret: Op til en halv måneds regn

Trist start på sommervejret: Op til en halv måneds regn

Regn, vejrskifte, DMI, rain, storm,
Shutterstock

Den tørre og lune maj nærmer sig sin afslutning, og et markant vejrskifte er på vej, der byder på masser af nedbør.

Den sidste del af maj har i høj grad været præget af ganske små mængder nedbør over landet, men det kommer snart til at ændre sig markant, skriver TV 2.

Weekenden forløber fortsat under et dominerende højtryk med overvejende tørt vejr, om end med mere skydække end de seneste dage.

Sidste tørre weekend

Lørdag byder på de bedste muligheder for sol, mens søndag tegner sig til at blive mere overskyet.

Temperaturerne holder sig lune, da de vil lyde på et sted mellem 18 og 22 grader – dog lidt lavere i det nordvestlige Jylland.

Over Nordvesteuropa sker der allerede i løbet af weekenden et vejrmæssigt skifte, når højtryk afløses af lavtryk.

Det er dog først fra begyndelsen af næste uge, at det ustadige vejr for alvor når frem til Danmark.

Regn hele ugen

Mandag ser foreløbigt relativt tør ud, men fra tirsdag og onsdag sender et lavtryk periodevis regn ind over landet.

Det omskiftelige vejr forventes at fortsætte resten af ugen, og der er ligeledes en stor usikkerhed om, hvordan vejrudviklingen kommer til at se ud derefter.

Samlet set kan der i løbet af kalenderårets første sommeruge falde et sted mellem 30 og 40 millimeter regn flere steder i landet.

Til sammenligning er junis gennemsnitlige nedbørsmængde 64 millimeter, hvorfor allerede i årets første sommeruge kan falde op mod en halv måneds nedbør.

Køligere temperaturer

Samtidig med den øgede mængde nedbør, går det også den forkerte vej på termometeret, da temperaturen ventes at toppe på 18 til 22 grader i løbet af ugen.

Der vil derfor være tale om et tydeligt brud med den seneste periodes vejr, hvor solen har haft gode betingelser og temperaturen har ligget højere.

Ads by MGDK