Uddannelseslandskabet i Danmark står midt i en markant forandring, hvor en hidtil overset kurve stiger kraftigt.
I takt med, at flere unge kæmper med mistrivsel og diagnoser, vokser behovet for specialpædagogisk støtte, og det sætter både uddannelsesinstitutioner og samfundsøkonomi under pres.
Det skriver Berlingske
I 2020 fik godt 14.000 gymnasieelever støtte via SPS-ordningen, men i 2024 var tallet steget til over 24.000. På universiteterne er antallet af støttemodtagere fordoblet i samme periode.
Professor i økonomi Nina Smith ser udviklingen som udtryk for en bredere samfundsmæssig udfordring.
Ifølge hende dækker tallene over en gruppe unge, der ofte mistrives og i stigende grad har brug for hjælp for at gennemføre en uddannelse.
Hun kalder det "en investering i fremtiden" og advarer mod alternativet: en voksende restgruppe af unge, der hverken er i uddannelse eller job.
Risikerer at udskyde problemet
Økonomiprofessor Per Nikolaj Bukh fra Aalborg Universitet mener, at den hurtige stigning bør give anledning til en grundigere vurdering af, hvilken type støtte der virker, og hvem der reelt har gavn af den.
Han peger på behovet for bedre visitation og en vurdering af, om støtten faktisk hjælper dem, den er tiltænkt.
"Vi mangler viden om, hvorvidt det rent faktisk hjælper de studerende med udfordringer mere, end det ville hjælpe alle andre," siger han.
Hos CEPOS advarer forskningschef Karsten Bo Larsen mod at brede støtten for vidt ud. Han mener, det bør være realistiske jobudsigter, der afgør, hvem der skal støttes.
Ellers risikerer samfundet at bruge midler uden effekt. Selvom intentionen bag ordningen er god, rejser den aktuelle udvikling spørgsmålet, om ressourcerne rammer rigtigt, eller blot udskyder problemet.
