"Hvad sker der for danskerne?".
Sådan skriver den store avis Bild, da helligdagen, som danskerne har haft i behold i 337 år, nu hører til fortiden. Og det er ikke gået Tysklands næse forbi.
I avisen bliver der således skrevet om beslutningen om at skrotte helligdagen til fordel for at kunne skyde flere penge i Forsvaret.
"I begyndelsen af februar demonstrerede omkring 50.000 mennesker foran Folketinget i København mod regeringens plan – et sjældent syn i et land, der er vant til konsensus," skriver de blandt andet ifølge B.T.
Efter et flertal i Folketinget stemte for, blev det i februar besluttet, at man fra næste år vil omdanne helligdagen, der falder fjerde fredag efter påske, til en almindelig arbejdsdag.
Forslaget blev vedtaget med 95 stemmer for. 68 stemte imod.
Pengene, der kommer fra afskaffelsen, vil som bekendt havne i Forsvarets lommer for at kunne dække de stigende udgifter. En beslutning, der fik danskerne i opråb.
Sågar fik det hele 50.000 danskere til at demonstrere foran Christiansborg og flere økonomer satte spørgsmålstegn ved, hvordan afskaffelsen ville kunne få så står en effekt som ellers hævdet.
De danske lønmodtagere kompenseres i form af løn, mens timelønnede ansatte bliver frataget deres helligdagstillæg.
Går verden rundt
Det er ikke kun i Tyskland, at beslutningen trækker overskrifter - også i England og USA har det været oppe at vende.
Engelske BBC beskriver blandt andet den folkelige modstan mod forslaget samt demonstrationen foran Christiansborg.
I The Washington Post retter man derimod fokus mod, at regeringen, til trods for stor modstand fra oppositionen har afskaffet store bededag.
"I Danmark, hvor politisk konsensus er normen, gik både venstre- og højreoppositionen sammen om at håne regeringens udspil," skriver avisen.
